Madpakketips
Stegte små gulerødder i kokos med lækker dip.
Henrik Christensen fra "By på Skrump" præsenterer:

Stegte små gulerødder i kokos med lækker dip.

Du skal bruge:

 

8 små gulerødder

2 spsk. revet kokos

Lidt olivenolie

1 dl. skyr

Lidt citronsaft

Hakket purløg

 


Steg gulerødderne ved svag varme i lidt olivenolie i ca 30 minutter. Du kan også varme dem i ovnen ved 120 grader, til de skrumper. Vend dem i lidt olivenolie og rul dem i kokos. Bland skyr, citron og purløg. Husk at smage til med salt.

 

Alle opskrifter er til 4 portioner. 

 

Humus lavet på kikærter og linser, smagt til med karry og hvidløg
Henrik Christensen fra "By på Skrump" præsenterer:

Humus lavet på kikærter og linser, smagt til med karry og hvidløg

Du skal bruge:

200 g kogte kikærter

100 g kogte grønne linser

2 cl. sød chilisauce, 2 spsk. karry

1 spsk. gurkemeje

4 fed hvidløg

Salt

peber

Olivenolie

 

Linser og kikærter koges og drænes næsten for vand. Alle ting tilsættes, og det hele blandes med en stavblender. Husk at blande, mens ærter og linser er varme. Massen stivner, når den bliver kold. Kan holde sig ca. 6 dage på køl.

Opskriften er til 4 portioner.

Små burgere med ketchupmayo og revet squash.
Henrik Christensen fra "By på Skrump" præsenterer:

Små burgere med ketchupmayo og revet squash.

Du skal bruge:

2oo g. hakket oksekød

1 fintrevet squash

3 fed revet hvidløg

2 spsk. allround krydderi

1 dl. god mayo

Heinz Kethup

4 små burgerboller eller toastbrød

 


Bland hvidløg, kød, krydderi og revet sguash. Form 4 bøffer og steg på panden i olibenolie. Rist brødet let og smør med mayo, smagt til med ketchup. Her er mulighed for efter eget valg at servere med alt muligt lækkert grønt.

 

Opskriften er til 4 portioner. 

Frugtspyd med choko-/mandelkrymmel
Henrik Christensen fra "By på Skrump" præsenterer:

Frugtspyd med choko-/mandelkrymmel

Du skal bruge:

Frugt efter eget valg i stykker på ca. 3 gange 3 cm.

4 træspyd, ca. 20 cm.

Lidt revet hvid chokolade

20 hakkede mandler

 

Anret frugten på spydet og rul i chokolade og mandler.

Stegte ris med sød chilisauce og grøntsager.
Henrik Christensen fra "By på Skrump" præsenterer:

Stegte ris med sød chilisauce og grøntsager.

Stegte ris med sød chilisauce og grøntsager.

Du skal bruge:

200 g. kogte ris

2 fintsnittede forårsløg

1 fintsnittet gulerod

Lidt revet squash

Olivenolie

Sød chilisauce

 


Steg de kolde ris i lidt olivenolie for høj varme. Når risen får farve, tilsættes grøntsager, og det hele vendes ofte. Når det grønne er lunt og let tilberedt, tilsættes chilisauce efter smag, og der serveres. Dette kan som de andre opskrifter sagtens nydes koldt.

 

Opskriften er til 4 personer.

Rugbrødstoast med tunmousse og stegte, syltede tomater
Henrik Christensen fra "By på Skrump" præsenterer:

Rugbrødstoast med tunmousse og stegte, syltede tomater

Du skal bruge:

4 skiver ovntørret rugbrød

1 lille dåse tun i vand

Lidt mayo

Lidt creme fraiche

Salt

Peber

Frisk citron til tilsmagning

Lidt frisk dild

12 små røde tomater

Dijon sennep

Mørk balsamico

Evt. kapers, hvis vi kan lide det?

 


Tør brødet i ovnen, til det er fast, det må ikke blive hårdt og tørt. Steg tomaterne ved lav varme, til skindet flækker, og tomaterne er gennemvarme. Brug lidt sennep og mørk balsamico som dressing, og lad det hvile, til det har stuetemperatur.

 

Bland tun mayo, og creme fraiche med dild og citromsaft. Blandingen skal være fast. Del brødet i 2, smør den ene del med moussen og læg lidt tomat på.

Kapers er lækkert i moussen..... Det er bare ikke alle, der er vilde med dem.

 

Opskriften er til 4 portioner. 

Grøntsagsstænger med sesam og krydret steak
Henrik Christensen fra "By på Skrump" præsenterer:

Grøntsagsstænger med sesam og krydret steak

Du skal bruge:

 

En passende mængde grøntsagsstænger

Ristede sesamfrø til dip

200 g lækker steak

Evt. sød chilisauce


Skær grønsagerne i stænger. Rist sesam, uden at frøene tager farve, men i stedet bliver aromatiske og tørre. Steg bøffen, sørg for at krydre rigeligt. Lad kødet hvile, inden du skærer det i helt tynde skiver. Det kræver en god kniv. Grønt dyppes i sesam, og kødet spises til.

 

Opskriften er til 4 personer.

 Rugbrødssandwich med hjemmelavet pesto og tørret skinke

Rugbrødssandwich med hjemmelavet pesto og tørret skinke


Du skal bruge:
2 skiver lækkert rugbrød
2 tynde skiver tørret  spansk skinke
1 lille bundt bredbladet persille
1 økologsk citron
10 mandler
2 fed hvidløg
Lidt olivenolie
Salt og peber

 

Sådan gør du:
Kom mandler, persille og hvidløg op i en blender og kør med to eller tre hurtige tryk. Det må ikke blive smattet. Op i en skål og riv skallen af citronen i.

 

Tilsæt derefter saften af en halv citron og lidt olivenolie til konsistensen er cremet. Smag til med salt og peber. Derefter bygge du din sandwich..... Rugbrød, skinke og ovenstående.

Her kan der jo snildt komme lækker salat og andet grønt i.

 

Ovenstående er til 1 person.

En hurtig lækker pastasalat med grønt og vinaigrette

En hurtig lækker pastasalat med grønt og vinaigrette


 
Det skal du bruge:
200 gr. Al dentekogt penne
1 forårsløg
Lidt vinaigrette (opskriften ligger under tips & tricks)
Fintsnittet agurk
Fintsnittet gulerod
5 små tomater
Her kan du evt bruge rester at kød som fyld
Salt og peber


Sådan gør du:
Snit forårløget fint og tilsæt det den kogte kolde pasta.

 

Husk at skylle pastaen når den er kogt, eller hænger det sammen.

 

Snit agurk og gulerod fint, evt. på et rivejern eller mandolin. Jo mere overflade desto mere smag kan grøntsagerne samle fra vinaigretten som du smager til med, sammen med salt og peber. Til slut til sætter du tomaterne som du har delt i kvarte.
 
 

Grøn homus med karry og chili

Grøn homus med karry og chili

Hertil grøntstænger:

Her er til ca. 3 dage.

 

Du skal bruge:

200. g. grønne linser
3. fed hvidløg
2. cl. sød chilisovs
2. spsk. karry
Div grøntsager skåret i stænger - du skal bruge ca. 5. stænger pr. madpakke

 

Sådan gør du:

Skræl og skær grøntsagerne i stænger. Skyl linserne i koldt vand ca. 3. gange. Herefter koger du dem til de er helt møre. Hæld næsten alt vandet fra. Gem lidt til senere, så det ikke bliver for tørt.

 

Blend alle ingredienser i en blender. Konsistensen skal være som havregrød. Stil det i køleren til det er helt koldt. Kan holde sig i ca. 1 uge. Egner sig glimrende til at smøre på rugbrød, eller flutes istedet for smør.

 

Supersunde pandekager

Supersunde pandekager

 

Du skal bruge:

 

1 banan

1 æg

1. dl. havregryn

lidt salt

kokosolie til stegning

 

 

Sådan gør du:

 

Blend det hele. Du kan justere med grynene alt efter hvilken konsstens du ønsker. Steg pandekagerne i kokosolie. De kan gemmes i 3 dage på køl og smager godt kolde.

Oste tvistere

Oste tvistere

Disse tvistere er nemme og skønne som tilbehør til f.eks en thaisuppe med kokos og kyllingo eller som supplement til madpakken.


Ingredienser:
5 dl hvedemel
2 spsk. olivenolie
2 dl. lunkent vand
½ tsk. sukker
25 g gær
½ tsk. salt
ost  (der er brugt brie, revet mozarella og revet cheddarost)
Skinkeskiver
revet mozarella
Olivenolie
Flagesalt
Evt. oregano


 
Start så med at udrøre gæren i det lunkne vand og tilsæt sukker, olivenolie og salt. Rør det sammen.

 

Tilsæt melet lidt ad gangen, og slut af med at ælte dejen godt igennem på køkkenbordpladen. Dejen kan godt føles lidt klæbrigt, så må du gerne tilsætte lidt ekstra mel.

 

Læg dejen i en skål et lunt sted i ca. 1 times tid, til det har hævet til dobbelt størrelse. Når dejen er hævet færdig deles dejen i 2, hvis du også vil lave to versioner af . Rul dejen helt fladt og tyndt ud. gerne i en firkant.

 

Pensl med godt med olivenolie og drys osten på. Giv et drys groft flagesalt og skær fra toppen og ned strimler i ca. 3 cm.

 

Fold nu strimlen sammen på midten og hold i toppen ved samlingen og drej nu dejen rundt og rundt. Læg på en bageplade med bagepapir. Læg nu et klæde over, så ostetvisterne kan hæve en halv times tid.

 

En anden version er med revet mozarella og skinke. Fremgangsmåden er den samme. Når de er hævet pensles de med olivenolie igen. Tvisterne bages i ovnen i ca. 12-15min. ved 225 grader, men husk at kig til dem en gang i mellem.

 

En tredje version jeg tidligere har lavet er med pizzasauce og revet mozarella, så får du de skønneste pizzatvistere.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Pølsehorn

Pølsehorn

Verdens bedste opskrift på pølsehorn (Ca. 35 stk.)

 

Alle ingredienser skal altid have stuetemperatur og ovnen skal forvarmes til 37-40 grader til forhævning for det bedste resultat.

 

Jeg ved godt det tager lidt tid, men jeg synes dejen opnår en luftighed, som jeg ikke opnår ved at lade den hæve et lunt sted.

 

Jeg laver dejen på min KitchenAid, men du kan selvfølgelig lave den i hånden eller med en mixer til at begynde med.Ja, intet mindre end verdens bedste pølsehorn. Kender du ikke det man ofte bager pølsehorn,  men de kun lige er gode i det øjeblik de er lune, for derefter at blive tørre og kedelige?

 

Nu er det lykkes mig at bage de mest perfekte pølsehorn jeg til dato har bagt, og de er ligeså fantastiske dagen efter. De tager lidt længere tid at lave, men det er absolut tiden værd.

 

Dejen egner sig også til at lave dem med andet fyld. Har lavet dem også med lidt cheddarost, pesto og chorizopølse i og en anden version med karameliseret æble og hvid chokolade med hindbærglasur. De blev altså ligeså gode.

 

Ingredienser:

4 3/4 dl lunken mælk

50 g gær

75 g sukker

900 g mel

3 æg

25 g smeltet smør

 

1 tsk. salt 2 æg til pensling Pølser til fyld Evt. små stykker ost Opløs gæren i lunkent mælk. Lad det lige hvile i ca. 5 min. inden du tilføjer 225 g mel og 60 g sukker.

Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt skålen i ovnen i ca. 20 min. Du kan selvfølgelig også stille skålen et lunt sted i ca. 45 min.

 

Pisk de 3 æg sammen med resten af sukkeret, det smeltede smør og salt og bland det i dejen. Sæt nu dejkrogen på og tilsæt resten af melet lidt ad gangen.

 

Jeg tilsætter ca. 200 g ad gangen og ladet det arbejde sig ind i dejen før jeg tilsætter nyt mel. Måske du skal bruge lidt mere eller mindre mel end jeg lige har skrevet.

Dejen har fået nok mel, når dejen slipper siderne på røremaskinen. Eller den er til at ælte uden den klistrer for meget ved æltning.

 

Lad dejen ælte i ca. 15 min. ved lav hastighed. Dæk skålen med film igen og sæt skålen i ovnen i ca. 1 times tid. 2 timer ved stuetemperatur.

 

Det er det hele værd. Når dejen er færdighævet dele du dejen i ca. 5 boller. Rul en bolle ud til en cirkel og skær med en pizzaskærer eller kniv 8 lige store trekanter.

 

Læg en pølse og evt. et stykke ost oppe i den bredde ende og fold siderne lidt op over ost og pølse og rul nu ned mod spidsen.

 

Læg hver rulle i en bageplade (form) meget tæt og med spidsen vendt nedad. Lad dem nu hæve igen i ovnen i ca. 20 min., før du tager dem ud og hæver temperaturen i ovnen til 185 grader.

 

Pensl hornene med sammenpisket æg. Giv dem et godt lag. Du kan evt. drysse med sesam, hvis du ønsker det. Bag dem nu i ovnen i ca. 12 min.

 

Nu kan du så nyde de skønneste pølsehorn. Håber du synes de er umagen værd?

 

ET TIP!

Hvis du laver søde horn med æbler, eller chokolade. Opløs 2 spsk. sukker i 1 spsk. varmt vand og pensl hornen lige når de kommer ud af ovnen med sukkervandet.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Hverdagsmad
Kål med bid
Kål er en klassiker - med vitaminer i

Kål med bid

Grønkål a la lyn

Hak kålen til små flager i en foodprocessor. Vend grofthakkede hasselnødder og æbletern i kålflagerne. Servér med en dressing rørt af lige dele balsamico og olivenolie samt en theskefuld dijonsennep og klar honning. Smag til med salt og peber.

 

Hurtig hvidkål

Snit hvidkål fint, eventuelt i en foodprocessor på det grove jern. Dryp saften fra 1/2 citron over kålen og lad den trække i 1/2 time. Vend kålen i en dressing rørt af 1 del fed yoghurt og 1/2 del mayonnaise smagt til med salt og peber.

 

Rustik rødkål

Skær rødkål i ultrafine strimler med kniv eller mandolinjern, og vend strimlerne i en dressing, du har rørt af lige dele balsamico, appelsinsaft og olivenolie, samt en theskefuld klar honning og smagt til med salt og peber. Pynt med granatæblekerner og finthakket persille.

 

Spidskål, mango og æble

Halvér spidskålen og hak den i grove stykker. Skær mango og æble i små stykker. Bland det hele i en skål sammen med 3 spsk. skyr og lad det trække i køleskabet 1 time. Pynt med hakkede mandler ristet i olivenolie, salt, peber, spidskommen og muskatnød.

 

Rosenkål al dente

Skær rosenkål i kvarte og damp dem i et par minutter i en smule vand med en god klat smør. Hæld vandet fra, dryp lidt æbleeddike over og servér med friskrevet parmesan, salt og peber.

 

Snap savoy

Skær savoykål i mundrette stykker og lynsteg på panden i lidt olie. Når kålen har fået en lille smule farve, tilsætter du to spiseskefulde æbleeddike på den varme pande. Sluk for blusset og smag til med salt og peber. Servér straks, gerne pyntet med grovhakkede mandler, der er tørristet på panden.

 

 

 

 

 

Pasta med kapers og soltørrede tomater
Henrik Christensen fra "By på skrump" præsenterer:

Pasta med kapers og soltørrede tomater

 

Du skal bruge:

 

500. g. god tørpasta

50 g. kapers

Saften af 1 økologisk citron

70 gr. semi dried tomater

Rigeligt med friskrevet parmesanost

5 fed hvidløg

Ca. 1,5 dl. olivenolie

 

 

Kog pastaen, til den er aldente. Du kan time det, så de andre ingredienser er klar. Du kan også lade pastaen stå lidt.

 

Hæld olien i en pande og tilsæt alle ingredienser med undtagelse af osten. Husk at krydre med peber. Olien må ikke koge, men ingredienserne skal være varme og lettere tilberedte. Hæld pastaen op i panden og vend rundt. Portionsanret og vær gavmild med osten før servering.

Koldskål

Koldskål

(2 liter)

 

6 pasteuriserede æggeblommer

1 vanillestang (og evt. lidt ekstra vanillesukker)

5-6 spsk. sukker

1 l. økologisk tykmælk

1 l. økologisk kærnemælk

saften fra en halv, økologisk citron og evt. skal heraf

 

Pisk æggeblommer sammen med sukker og vanillekorn/sukker til en tyk, cremet og luftig æggesnaps.

Tilsæt nu tykmælk under omrøring og til sidst kærnemælken. Smag til med citronsaft og evt. revet skal af citronen. Sættes gerne på køl inden den serveres iskold.

 

Hvis ikke det hele bliver spist til aften bliver det i hvert fald spist til morgenmad og eftermiddagsmad af børnene næste dag.

 

En dejlig variation kan også være at jeg nogle gange tilsætter noget hyldeblomstsaft eller purerede, danske jordbær. Det smager også meget skønt.

 

Kammerjunkere

125 g blødt smør i tern

300 g hvedemel (kan blandes af grovere meltyper)

75 g sukker

1 æg

1 1/2 tsk. vanillesukker

Revet skal fra 1/2 økologisk, vasket citron

1/2 dl. kærnemælk

 

Forvarm ovnen til 200 grader.

Bland alle ingredienserne sammen til dejen er godt samlet. Tril nu små kugler i læg på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bages i ca. 10 min. tages ud og køler af et par minutter på en bagerist. Skær med en skarp brødknivkugler over og læg dem igen på bagepladen og bag dem nu i ca. 5 min.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Fetasalat

Fetasalat

1 stor pakke fetasalat

1 dl. akaciehoning

1 dl. god jomfru olivenolie

6 fed, presset hvidløg

4 spsk. pesto (jeg har brugt min egne hjemmelavet - du kan også bruge rød pesto)

Oliven (hvis du er til oliven)

Ristede pinjekerner (andre, ristede nødder kan også sagtens benyttes)

 

Tag et stort fad eller en stor tallerken og læg feta på midten.

 

Mas med bagsiden af en ske feta ud, så den bliver til "krummer". Den skal ikke være en flad masse, men blot så det ikke er en stor klump der ligger.

 

Pres alle fed hvidløg over, hæld akaciehonningen over, olivenolie og fordel pestoen.

 

Slut af med nødder og oliven.

 

Bag eller køb noget lækkert brød til. Har ofte også brugt de tynde rugbrødssnacks.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Tips & tricks
Vinaigrette
Henrik Christensen fra "By på skrump" præsenterer

Vinaigrette

Vi kender det allesammen...

 

Det ringer på døren en ganske almindelig hverdagsaften, og du har cirka nul komma fem minut til at ændre den helt almindelige hverdagsmad til gæstemad.

 

Her er opskriften, der kan sætte prikken over i´et på din salat.

 

Blend 4 fede hvidløg med 2 spsk. dionsennep, 4 cl. vand og 8 cl lys balsamisk edikke. Krydr rigeligt med salt og peber – heri hælder du smagsneutral olie, til dressingen tykner...... Ligesom du gør med en hjemmelavet mayonnaise. Du kan bruge olivenolie, hvis du er vild med smagen.

Karameller rullet i glimmer
Et hit til børnefødselsdagen

Karameller rullet i glimmer

Nu kan du lave hjemmelavede fødselsdagskarameller rullet i glimmer. 

 

Du skal bruge:

50. g smør

1. dl. Sukker

1. dl. Piskefløde

Lidt spiseligt glimmer

 

Alle ingredienserne skal i en tykbundet gryde. Massen koges til den tykner. Du kan checke tykkelsen af massen ved at dryppe karamellen på bagsiden af en metalske og holde den under koldt vand til den er afkølet. Jo hårdere man ønsker den færdige karamel, jo længere er kogetiden. Karamellen rulles i glimmer før den gemmes eller pakkes.

Marineret Manchego med bagte oliven, urter og stegt hvidløg.
God som mellemret eller lille dessert

Marineret Manchego med bagte oliven, urter og stegt hvidløg.

Det skal du bruge:

 

600 g lagret Manchegoost

2 grene rosmarin

15 hele peberkorn

4 fed hvidløg (gerne friske)

ca. 1 liter god olivenolie (koldpresset – første presning)

 

Osten skæres i tern ca. 1,5 gange 1,5 cm. Rosmarinen skoldes hurtigt. Osteternene fyldes på et rengjort glas (skyllet i Atamon, eller kogt).

 

Rosmarin, peberkorn, stegte skiver af hvidløg og laurbær kommes ved og olien overhældes. Olien skal dække osten.

 

Dette kan holde sig i op til 6. måneder. Skal stå mørk i minimum 3 uger før det spises.

Temperering af chokolade

Temperering af chokolade

Når du tempererer chokolade så hold dig til maks. 500. gram af gangen.

 

Først hakker du al chokoladen fint. Du skal altid smelte 2/3 af chokoladen over vandbad. Gem den sidste trediedel til at hælde i den smeltede chokolade.

 

Når du smelter chokoladen må der gerne være små klumper i så du holder temperaturen længst muligt nede.

 

Tag skålen af vandbadet og bland den sidste trediedel i den smeltede chokolade. Herefter er chokoladen klar til brug.

 

Grunden til at du tempererer er, at chokoladen får en flot glans og en markant sprødhed.

 

Se hvordan det gøres her

 "Lionbar"/marshmellow kugler i hvid chokolade

"Lionbar"/marshmellow kugler i hvid chokolade

 

Det skal du bruge:

200 g. hvid chokolade
15 store skumfiduser (marshmallows)
100 g. smør
ca. 120 g. rice crispies

 

Sådan gør du:

Du starter med at smelte den hvide chokolade enten i smelter eller i vandbad. Tag den af i god tid så den får mulighed for at køle så meget som muligt af. Den må dog ikke stivne.

 

Så smelter du smør og marshmallows sammen i en gryde til de er helt flydende og fri for klumper.

 

Heri blander du rice crispies til blandingen kan formes til kugler. Disse dypper du nænsomt i den smeltede chokolade. Læg dem til side til de er størknet.

 

Kan bruges som en lille dessert til 3 personer eller som f.eks. kagepynt.

Hjemmelavet müsli

Hjemmelavet müsli

Nogle morgener starter bare bedre end andre, og hvorfor ikke sørge for den måske bliver super god fra start?

 

Lav en god hjemmelavet müsli, hvor du tager havregryn og rister af på panden i smør og akaciehonning, ristede hakkede mandler, hakkede cashewnødder samt tørrede solbær.

 

Spis det til en portion græsk youghurt rørt med lidt vanillepulver og top det af med frisk frugt. Evt. fersken, blommer, jordbær, hindbær, en lille klat rabarberkompot, vindruer samt en halv advocado. Alt skåret i mindre tern. Avocado kan godt lige lyde underligt, men det smager skønt i blandingen og giver en dejlig mæthed.

 

Nu har du energi til mange timer.

 

Opskriften er venligst udlånt af www.stinassmag.com

 

Hjemmelavet nutella

Hjemmelavet nutella

 

Det skal du bruge:

 

70 g hasselnødder


170 g mørk chokolade af god kvalitet - Eller blandet lys og mørk

1½ dl piskefløde
- Skal være økologisk

60 g blødt økologisk smør


En lille smule god salt

                            

 

Sådan gør du:

 

1. Rist hasselnødderne på en varm pande eller i ovnen. Gnub skallerne af og afkøl dem. Blend nødderne i en foodprocessor, til konsistensen er grov.

 


2. Riv chokoladen, og læg den i en skål. Varm fløden op i en gryde, til den når kogepunktet, og hæld den herefter over chokoladen. Tilsæt smør skåret i mindre stykker. Rør godt, indtil chokolade og smør er smeltet og blandingen er blank. Rør derefter nødder og salt i.



 

3. Hæld nutellaen i passende glas og køl.

 

Holdbarhed ca. 10 dage.

Karmeliserede popcorn

Karmeliserede popcorn

(100 g)


1 PS. Færdigkøbte popcorn a 100 g.
85 g smør
140 g brun farin
3 spsk. Lys sirup
3/4 tsk. Vanillesukker
3/4 tsk. Natron
1 1/2 tsk. Flagesalt


Tag 1 bradepande og dæk den med bagepapir og fordel popcornene på pladen. Forvarm ovnen på 150 grader.


Smelt smør og tilsæt herefter farin og sirup. Lad det nu koge op og kog et par minutter indtil det er blevet lidt tykt.

 

Tag gryden af varmen og tilsæt vanillesukker, salt og til sidst natron. Rør godt og fordel karamellen over popcornene på bagepladen.

 

Tag med to spartler og vend popcornene godt i karamellen. Sættes i ovnen og bages 20 min.

Tag pladen ud og fordel, vend popcornene og bag yderligere 10 min. Tages ud og køler godt af. Hvis der er nogle tilbage skal de opbevares i tætsluttende dåse/glas.


Inden servering af cheesecaken hældte jeg et godt lag karameliserede popcorn på toppen og pyntede med hjemmelavede fyldte chokolader med fyld af – selvfølgelig saltet karamel.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Sorbet is

Sorbet is

Jeg har lavet 3 versioner sorbetis: Jordbær, fersken og vandmelon.

 

Grundtrinet er meget enkelt.

 

Til 16 ispinde har jeg brugt:

 

4 dl. sukker 

4 dl. vand som bringes i kog og koger i ca. 5 min.

 

Brug altid lige dele sukker og lige dele vand.

 

Køl lidt af inden det så blandes med og siet frugt. Jeg delte sukkerlagen op i tre portioner, som blev til de 3 sorbetversioner jeg har lavet.

Når du har blendet og siet frugten røres det blot sammen med sukkerlagen og hældes i isformen.

 

Fryses i min. 4-5 timer.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Grill
Grillede østers
Grill a La Lorang..

Grillede østers

Snack eller forret til 4 personer:

Hvis du er til østers, så spis med. Hvis du ikke er til østers, men føler, at du skal give dem en ny chance, er det her en super fed måde at genstarte på. De tilberedte østers får nemlig en smule mere bid - så her er der faktisk mulighed for at tygge i noget. Servér østersene med alle tre slags dip eller vælg den, du bedst kan lide.

 

Sherryvinaigrette

3 spsk. sherryeddike

3 spsk. olivenolie

1 spsk. finthakket skalotteløg

Salt

 

Lime dressing

1/4 dl limesaft

20 dråber tabasco

1 spsk. finthakket forårsløg

 

Citrondressing

1 citron 3 spsk. olivenolie

Salt

 

12-24 østers

 

Sherryvinaigrette: Rød eddike, olie, løg og salt sammen.

Limedressing: Rør lime, tabasco og forårsløg sammen.

Citrondressing: Halvér citronen og grill den på skærefladen. Den skal tage godt med farve. Pres saften fra den varme citron og rør den med olivenolie. smag til med salt.

 

Østers: Læg hele østrs på den varme grill og lad dem grille i 4-6 minutter (alt efter hvor varm grillen er). Du kan se, at de er klar, når de åbner sig en smule, og der begynder at boble lidt vand ud af dem. Tag dem af - det er nemmest med en grillhandske - og lad dem køle lidt af. Åbn østersene med en østerkniv, løsn dem og servér dem straks med de tre dressinger.

TIP! Sæt dine østers på is eller salt. De kan godt spises kolde, selvom de er grillede.

 

Opskriften er venligst udlånt fra "Grillbar" af Louisa Lorang.

Foto: Anders Schønnemann

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grillet grapefrugt-margarita
Grill a la Lorang..

Grillet grapefrugt-margarita

4. stk.

3 pink grapefrugter

Isterninger

5 cl cointreau

1 dl tequila

3-4 spsk. agavesirup

 

Skær grapefrugterne i halve. Grill dem på skærefladen på en varm grill, til de har grillstriber.

 

Pres saften igennem en si og ned i en stor skål eller kande med isterninger og bland cointreau og tequila i.

Smag til med agavesirup og server straks.

 

Tip! Agavesirup er lavet af en kaktus og er sødere end almindeligt sukker. Siruppen er desuden nem at opløse i kolde væsker, så den er perfekt til drinks. Har du ikke agavesirup, kan du bruge sukkerlage.

 

Opskriften er venligst udlånt fra "Grillbar" af Louisa Lorang.

Foto: Anders Schønnemann

 

Tabouleh med fintsnittet grønt.

Tabouleh med fintsnittet grønt.

 

Det skal du bruge:

Kapers – 1 stort  glas
gulerødder
frisk persille
tørrede abrikoser – 100 g.
tomater
dild
agurker (skrællede og uden kerner) - 3 stykker
Frisk mynte – 1 frisk bundt
rødløg – 3 stk.
revet citron - 3 økologiske citroner


 

Hak det hele i bitte små stykker og server straks.

 

Tabouleh er perfekt til en kraftig bøf fra grillen. Brug aldrig Tabouleh til kød, der ikke har meget smag.

 

TIPS! - du kan også tilsætte finthakkede mandler. Det giver en god smag.

 

Der er nok til 4 personer.

 

Velbekomme!

Thaimarinade
WAVES huskok - Henrik Christensen - præsenterer

Thaimarinade

Thaimarinade til kylling og svinekød:

 

Du skal bruge:

1. rød chili
1. bdt. koriander
3. fed hvidløg
1. tsk. sukker
1. tsk honning
2. cl. jordnøddeolie
1. spsk. revet frisk ingefær
2. Spsk. whiskey
salt

 

Sådan gør du:

 

Alt skal op i en blender. Giv det den store tur til alt er helt findelt.

Du kan evt gøre dette i en morter, hvis du ikke har en blender. Lad marinaden falde til ro i ca. 30. minutter ved stuetemperatur.

Du kan marinere kødet i op til 12. timer i køleskabet naturligvis. Evt. i en plastikpose hvor du suger luften ud og binder en knude.

 

Opskriften er til 4 personer.

Kaffe/BBQ marinade

Kaffe/BBQ marinade

Kaffe/BBQ marinade til steak:

 

Du skal bruge:

 

2. cl. meget stærk kaffe
2. spsk ketchup
Lidt frisk rosmarin
2. spsk. brun farin
2. fed hvidløg
2. spsk frisk citronsaft
2. spsk engelsk sauce
lidt tabasco eller tørret chili
2. spsk. olie
en lille sjat øl (kan udelades)

 

 

Sådan gør du:

 

Alt skal op i en blender. Giv det den store tur til alt er helt findelt. Du kan evt gøre dette i en morter, hvis du ikke har en blender. lad marinader falde til ro i ca. 30. minutter ved stuetemperatur.

 

Du kan marinere kødet i op til 12. timer. i køleskabet naturligvis. Evt. i en plastikpose hvor du suger luften ud og binder en knude.

 

Opskriften er til 4 personer.

Syrlige pickles
WAVES huskok - Henrik Christensen - præsenterer

Syrlige pickles

Til hjemmelavede syrlige pickles skal du bruge:

 

1/2 agurk
2. fed hvidløg
1. sød rød peber
1/4 frisk blomkål
3. små skalotteløg
lidt frisk dild
lille stykke frisk peberrod
vinaigrette - opskriften ligger på centerets hjemmeside
4. spsk. god mayonnaise
3. dl. eddike
3. dl. vand
2. dl. sukker
3. laurbærblade - gerne friske

 

Sådan gør du:

 

Bland eddike, vand, sukker og laurbærblade og lad små buketter blomkål og groftdelte løg ligge i minimum ét døgn.

 

Bland mayonnaise, vinaigrette, dild, revet peberrod, fintsnittet peber, agurk, dild og presset hvidløg. Massen skal være cremet og fast. Smagen skal være skarp og syrlig. Stil dressingen på køl.

 

Tag blomkål og løg op ad lagen og lad dem dryppe helt tørre inden du vender dem i dressingen.

 

Salsa til grillet hotdog

Salsa til grillet hotdog

 

Du skal bruge:

 

2. friske forårsløg
2. små skalotteløg
vinaigrette
3. modne tomater
lidt sukker
1/4 spidskål

 

Sådan gør du:

 

Skær tomaterne i små stykker og lad dem dryppe af i en si. snit løg, forårsløg, spidskål helt fint. vend dette med tomaterne og tilsæt vinaigrette. Smag til med lidt sukker. Salsaen skal hvile i minimum 3. timer.

 

Opskriften er til 4 personer.

Salat af fennikel

Salat af fennikel

 

Det skal du bruge:

 

2 små faste fennikel
salt
1 bdt. dild
lidt vinaigrette

 

Sådan gør du:

Du skal snitte fennikel på langs så tyndt som overhovedet muligt. Hak dild groft og blandt det med vinaigrette, og fennikel. Du skal ikke bruge ret meget dressing. ca. 3. spsk.


Lad det stå koldt i minimum 4 timer.

 

Opskriften er til 4 personer.

Desserter
Chokolademousse
Henrik Christensen fra "By på Skrump" præsenterer:

Chokolademousse

Skal du have gæster i morgen, og vil du gerne lave desserten i dag, kan WAVES Kokkeskole anbefale dig denne hurtige og ekstremt lækre chokolademousse.

 

Du skal bruge:

¼ l økologisk piskefløde
4 æggehvider
1 stg. frisk vanille, må ikke være tør
100. g. mørk chokolade med høj kakaoprocent
100. g. lys chokolade
150 g. blød nougat


Pisk fløde og hvider hver for sig. De skal være så stive som muligt. Imens smelter du nougat og chokolade i vandbad, gerne sammen. Når dette er smeltet og afkølet til ca. 55 grader, blandes det med fløde og hvider. Du skal piske ret kraftigt i denne proces. Du kan tilsætte lidt alkohol, hvis du kan lide smagen af dette.

Moussen skal på køl i minimum 4 timer, til den er stiv og helt kold. Pynt med de syltede appellsinskaller.

 

Syltet appelsinskal:

Du skal bruge:

1 dl. vand
1 vanillestang
½ kop sukker
Fintsnittede skaller fra 1 usprøjtet appelsin

 

Bring vandet i kog og tilsæt sukker og frøene fra vanillestangen.Når karamellen koger igen, tilsætter du de fintsnittede appelsinskaller. Lad det koge i ca. 30 sekunder. Stil det hele til afkøling og pynt moussen med appelsinen.

 

Du kan se vores kok, Henrik Christensen, tilberede chokolademousse her.

Trifli

Trifli

Trifli med hjemmelavede lakridsbær, hakkede tempererede chokolader og mandler. Serveret med salturt og chili.

 

Du skal bruge:

 

5. dl. økologisk fløde

4. æggeblommer

120. g. sukker

2 friske vanillestænger

2. tsk. Lakridspulver

250. g. friske bær efter eget valg

200. g. blandet ren chokolade ( 100. g. lys og 100. g. mørk ikke over 72%)

100. g. mandler

150. g. makroner

1 rød chili

8 stængler salturt

 

Start med at lægge bærene i lidt sukker og lakridspulver. Her kan du tilsætte en lille smule mørk balsamisk edikke. Rør herefter forsigtigt rundt i bærene og stil dem til side.

 

Pisk fløden med vanillekornene til den er fast. Den må ikke være helt stiv.

 

Pisk blommerne med sukker til de er helt hvide og luftige.

 

Derefter blander du blommer og hvide sammen til du har en ensartet lys creme. Imens har du smeltet chokoladen over vandbad.

 

Hak mandlerne groft og lun dem med i chokoladen.

 

Nu bygger du op i lag med knuste makroner – bær – chokolade/mandler – fløde osv. pynt til sidst med salturt og finthakket chili.

Lakridstrifli med mørke honningbær og sød guinnes
Suppler med varm sort øl

Lakridstrifli med mørke honningbær og sød guinnes

 

Du skal bruge:

250. g. makroner
300. g. friske mørke bær
Lidt honning
1. dl. mørk balsamisk edikke
1. dl. Vand
Frøene af 1. frisk vanillestang
1. dl. Guinness
4. past. Æggeblommer
60. g. økologisk rørsukker
¼ liter økologisk piskefløde
3 – 4 spsk. Lakridspulver

 

Sådan gør du:

Knus makronerne groft.
Bærene lægges i lage af vand, edikke og sukker. Lagen skal koge først så sukkeret opløses og vanillen blandes med lagen. Bærene overhældes med den varme lage og skal helst ligge i 2 timer før de lægges i triflien.


Cremen laver du at stiftpiskede æggeblommer iblandet frøene af 1 vanillestang og 60 g. sukker. Massen skal være helt lys inden du iblander den piskede fløde. Vend delene nænsomt til de er helt blandet. Nu lægger du delene i lag i smukke glas. Og slutter af med cremen og evt. lidt revet chokolade. Du kan sagtens lave denne dessert 4 – 5 timer i forvejen, så der er ro når gæsterne kommer.

Den varme øl købes i div. Fødevarebutikker – husk flødeskum til denne, hvis det falder i smag?

 

Opskriften er til 4 personer.

 

Sabayonne

Sabayonne

Sabayonne med cremant og vanille med mynte og karameliserede æbler

 

Det skal du bruge:
60 g. sukker
6 æggeblommer
2 æggehvider
Kornene af 1 frisk vanillestang
2 dl. Cremant eller andet boblevin....bare ikke for sødt

 

Karameliserede æbler:
3 syrlige æbler
1 stg. Frisk rosmarin
50 g. lys sirup
2 stykker stjerneanis
10 tørrede nelikker
Lidt smør

 

Sådan gør du:
Vi starter med æblerne. Skær æblerne fri for kernerne og skær kødet i tern på ca. 1 gange 1 cm. Rist dem, på panden, i smør til de bliver bløde i kanten derefter tilsætter du anis, rosmarin, nelikker samt sirup. Lad det simre lidt under omrøring. Herefter tilsætter du 1. dl. Vand. Lad det hele simre til det er cremet og alt vandet er fordampet.


Sabayonnecremen:
Æg piskes over vandbad med vanille og sukker til sukkeret er opløst og blandingen er lys og luftig. Derefter tilsættes Cremanten og der piskes til der ikke en bundfald i cremen.

Server straks med æblerne.

 

Retten er til 4 personer.
 
 

Syrlige forårsfornemmelse

Syrlige forårsfornemmelse

Denne dessert er så nem, og den kan laves et par dage i forvejen, hvis man ønsker det. Den er også velegnet til at fryse, så man altid lige har en lækker ting at servere.

 

Stinas syrlige forårsfornemmelse
(6 pers.)


6 stængler renset rabarber skåret i små stykker
100 g jordbær skåret i små stykker
50 g hindbær
1 1/2 dl sukker
1 vanillestang
1 spsk. citronsaft
1 spsk. vand
125 g smør, stuetemperatur
125 g sukker
125 mel
125 g marcipan (kan udelades)


Læg rabarber i en gryde sammen med kornene fra vanillestangen, vanillestangen, citronsaft, 1 1/2 dl sukker samt vand og lad det koge op ca. i 8 min.

 

Smag til om det lige behøver lidt mere sukker og citron. Det kan være forskelligt, hvor syrlige rabarberne er. Tag det af og køles lidt af 10-15 min.

 

Tag vanillestangen op. Læg jordbær hindbær og rabarber sammen i bunden af et fad eller små portionsforme. Du kan nemlig sagtens lave det som en stor tærte/kage.


Bland mel, sukker, smør og marcipan til en dej og læg nu et låg henover frugten. Bages v/200 grader i ca. 10-12 min.

 

Køl lidt af 10 min. inden servering.

 

Jeg skifter lidt mellem at servere flødeskum på, som så smelter eller en god klat is ovenpå. Det smager vildt godt også. Du kan evt. også riste lidt mandler og drysse på. Prøv evt. også at lave det med blommer.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Mandelbudding med kirsebær

Mandelbudding med kirsebær

4-6 personer


BUDDING
3½ dl sødmælk (350 g)
1 stang vanilje
90 g sukker
5 blade husblas
100 g hele æg (2 stk.)
125 g marcipan, gerne fra Summerbird
1 dl kold sødmælk (100 g)
2,6 dl piskefløde (260 g)

 

PYNT
50 g sukker
½ dl vand (50 g)
100 g mandelflager
KIRSEBÆRSAUCE
2 glas syltekirsebær
200 g sukker
3 hele stjerneanis

 

BUDDING
Kom 2½ dl af sødmælken i en lille gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kom korn, stang og halvdelen af sukkeret i mælken. Bring mælken i kog. Udblød husblassen i en stor skål med rigeligt koldt vand. Pisk imens æg og resten af sukkeret let sammen i en skål. Hæld den varme mælk over æggene under piskning. Hæld det hele tilbage i gryden, og varm blandingen op under piskning, indtil blandingen legerer og tykner – den må ikke koge. Tag gryden fra varmen, og tilsæt den knugede, udblødte husblas. Rør rundt. Sigt cremen over i en skål.


Tilsæt marcipan i mindre stykker sammen med 1 dl kold sødmælk. Kør
med en stavblender for at findele cremen. Sæt skålen i et koldt vandbad,
indtil blandingen er godt afkølet. Pisk fløden til let skum, og vend den forsigtigt i cremen. Fordel buddingen i portionsskåle, dæk med husholdningsfilm, og lad den sætte sig i køleskabet i 4-6 timer.

 

PYNT
Forvarm ovnen til 180°.
Bring sukker og vand i kog, og kog, til sukkeret er opløst, og sukkerlagen
er klar. Afkøl sukkerlagen en smule. Tilsæt mandelflager. Vend dem
rundt, så alle flader er dækket af lage. Spred mandelflagerne ud på en
bageplade beklædt med bagepapir. Sæt pladen i ovnen, og lad mandelflagerne riste, indtil de er gyldne og blanke. Det tager ca. 10 minutter, men bliv ved ovnen og hold øje, så de ikke får for meget. Afkøl, og opbevar dem i en tætsluttende beholder.

 

KIRSEBÆRSAUCE
Hæld saften fra syltebærrene ned i en lille gryde. Bring saften i kog med
sukker og stjerneanis, og lad den koge ind til sirupskonsistens. Tilsæt
kirsebærrene. Kog videre et par minutter. Hæld blandingen i en skål, og
lad den køle lidt af. Opbevar bær og sirup i en tætsluttende beholder i
køleskab.

 

ANRETNING
Server mandelbuddingen med kirsebærsauce og drys af mandelflager.

 

 

Opskriften er venligst udlånt fra "Heibergs søde tand" af Morten Heiberg.

Foto: Anders Schønnemann

Saltet karamel-cheesecake

Saltet karamel-cheesecake

BUND: 

12 knuste Digestive kiks

30 g sukker

120 g smeltet smør

Forvarm ovnen til 175 grader.

 

Blend kiks, sukker og smeltet smør sammen og hæld blandingen i bunden af en form og pres kikseblandingen godt ned med bagsiden af en spiseske, som er klargjort med bagepapir.

 

Bag i 5 min. i midterste rille.

 

FYLD:

1 æg (stuetemperatur)

75 g sukker

450 g Philedelphia flødeost (ikke light)

2 1/2 tsk. vanillesukker

125 g saltet karamelsauce (jeg snød med at have købt en færdiglavet)*

 

Pisk alle ingredienserne sammen og hæld det i formen med den bagte kiksebund.

 

Hæld nu den saltede karamel i cirkler over den flydende masse.

 

Bag nu i ca. 20 min. Lad den køle af i ca. 20 min. inden du sætter den i køleskab. Gerne i min. 5 timers tid.

 

Kagen er pyntet med karameliserede popcon. Opskriften findes her

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Det søde tårn

Det søde tårn

Har ofte rigtig lyst til lidt sød dessert, men ofte har man jo ikke lige planlagt det. Det kom der så denne "uplanlagte" dessert ud af.

 

En masse sprøde lag filodej med hindbær, vanillecreme og saltet karamelsauce og en rest af min karameliseret hvid chokolade (se opskrift længere nede), som jeg lavede til en anden dessert.

 

Flodejen er stukket ud med en rund form og derefter penslet med smeltet smør og drysset med flormelis i en sigte. Har derefter lagt filodejen på en bageplade med bagepapir og derefter lagt et ekstra lag filodej ovenpå, der også er blevet smurt og drysset med florsukker.

 

De er bagt i ca. 8 min. v/185 grader. De skal være gyldne og sukkeret karameliseret.

 

Resultatet er skønne, sprøde, tynde plader, som er lette at arbejde med. Imens de bager har jeg så snydt med en vanillecreme på pulver, så den er blot lavet som beskrevet på emballagen.

 

Ca. 125 g frosne hindbær varmes op til kogepunkt og tilsættes nu 1 tsk. florsukker og 1/2 tsk. florsukker. Lad det koge i ca. 5 min. og køles lidt af, inden du hælder massen gemmen en sigte, så hindbærkernerne sies fra.

 

Lad det nu køle godt af inden du vender det i 5 dl. flødeskum. Smag det til efter smag med florsukker.

 

Byg nu et tårn op med filodej-pladerne, hindbær, vanillecreme og hindbærcremen.

 

Du kan evt. smøre en af pladerne med et tyndt lag hindbærsyltetøj. Det tager ingen tid at lave denne dessert/kage og den smager virkeligt godt.

 

Du kan variere om du har blåbær, jordbær eller anden frugt.

 

Krystalliseret hvid chokolade

25 g hvid chokolade af god kvalitet

25 g sukker

25 g vand Smelt chokoladen i en skål over vandbad.

 

Bring sukker og vand i kog i en lille gryde, og lad det koge, indtil sukkermassen har en temperatur på 136 grader.

 

Hæld sukkermassen i en tynd stråle over chokoladen, mens du pisker. Forsæt med at piske, indtil chokoladen krystalliserer (bliver til små, knasende kugler.)

 

Hæld den krystalliserede chokolade ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Bagværk/kager
Fødselsdagsboller
Få opskriften på en nem fødselsdagsmorgen

Fødselsdagsboller

Skal der nusses lidt om fødselaren, hører der sig friskbagte boller til.

 

Et godt tip er at røre dejen allerede aftenen før og lade den hæve i køleskabet natten over. Så skal du bare tænde for ovnen, hvorefter der næsten er nybagte boller.

 

Ingredienser:

 

5 dl koldt vand

15 g gær

600 g hvedemel – eller ca. 400 g hvedemel og resten havregryn, femkornsblanding, durummel, eller hvad du kan lide

1 spsk. salt

 

1. Rør gæren ud i koldt vand, bland mel og salt sammen og hæld det i under omrøring på fx maskine. Kør dejen, til den er meget elastisk og stadig fugtig.

 

2. Dæk skålen med film og sæt dejen i køleskabet natten over.

 

3. Sæt ovnen på 230 grader og sæt bollerne på en plade med en ske. Drys med fx sesamfrø.

 

4. Sæt pladen midt i ovnen og bag bollerne i ca. 20 minutter – til de er gyldne og gennembagte.

Nemme småkager med glasur

Nemme småkager med glasur

Så er det blevet efterår og det kan ofte betyde indehygge og, hvorfor ikke kaste sig ud i at bage dine egne småkager?

 

De kan nemt bages med børn også, og er ikke så tidskrævende. Niveauet af pyntningen er jo helt op til en selv. Man kan blot lægge et lag glasur på, men man kan også gøre som jeg her gør, og male med fødevaregodkendte pastafarver, som man bruger til bagning.

 

De er nemme at arbejde med som figurkager, da de ikke flyder helt ud og mister formen. Der er et skønt “småkage-bid” i og en god smag. Du kan tilsætte lakridspulver eller frysetørrede bær eller andet du rigtigt godt kan lide.

 

Her en variant til et lille imaginært teselskab, men alle med samme vanillesmag.

Denne er med et mønster fra Royal Copenhagen musselmalet, men du kan også lave et tebrev eller f.eks. en citronskive.


Småkager til udstikkere
(ca. 45-50 stk.)

 

Ingredienser:
325 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
115 g blødt smør
225 g sukker
1 stort æg
1 1/2  tsk. vanillesukker


Ælt alle ingredienserne hurtigt sammen  med dine hænder i en skål til dejen lige har samlet sig. Hæld den ud på bordet og ælt dejen til den er blød og smidig.


De vil også smage godt med lakrids, hakket chokolade, syltetøj, osv. Du behøver altså ikke tilsætte andre smagsnuancer til dejen, da den er super god som basisopskrift.


Læg dejen i husholdningsfilm og læg dejen i køleskab min. 10 min. gerne en halv times tid. (Dette kan godt springes over, hvis du har travlt).

Tænd ovnen på 180 grader på varmluft.

Rul dejen ud på bordet (ingen mel), og skær, udstik småkagerne i den form du ønsker det. De runde jeg har lavet er stukket ud med en form.


Læg småkagerne på et underlag der godt kan gå i fryseren, for når du har fyldt til en plade sættes de udstukkede småkager i fryseren i ca. 5 min. Tag dem ud og læg dem nu på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt bagepladen i ovnen på midterste rille i ca. 6-7 min. Hold øje. Hos mig svingede det lidt, men dem der fik 6 min. blev de flotteste. De skal ikke blive for gyldne. Tag dem ud og lad dem hvile 5 min. på bagepladen inden du tager dem over på en bagerist og køler helt af.


Royal Icing:
250 g sigtet flormelis
2 spsk. æggehvider
varmt vand


Alle ingredienserne piske godt sammen i nogle minutter. Glasuren skal gerne være godt tyk. Hældes nu i en tyllepose eller frostpose med en lille tylle eller med et lille klippet hul. Lav nu på hver småkage en lille ring. Det er den ring der holder på icingen/glasuren, så den ikke flyder ud over kanterne.

 

Når du har gjort det på alle dem du gerne vil pynte, tager du ca. 3 småkager ad gangen og fylder ud med icing. Tag en fugtig, lille pensel og pensl icingen ud til ringen og lidt over, så du får en flot, glat overflade. Jeg bruger bare lunkent vand til at dyppe penslen i.

 

Når du har gjort det på alle småkagerne kan du så gå i gang med det store arbejde med at male/tegne på dem. Du kan købe fødevarepenne, som du kan tegne/skrive med. Jeg har brugt pastafarver og vodka og en lille pensel og malet hvert motiv på hver en småkage.

 

De tørrer hurtigt, da du benytter alkohol. Hvis du benytter vand til at fortynde pastafarven tørrer det ikke rigtigt op. Lad småkagerne tørre helt op og læg dem i en tætsluttende beholder. De kan sagtens stables, da de jo er tørre og ikke går i stykker.

 

Opskriften er venligst udlånt af www.stinassmag.com

 

Himmelske tærter

Himmelske tærter

Super nem og delikat tærte og med en lækker overraskelse i bunden i form af saltet karamelsauce. Så bliver det ikke mere lækkert vel?

Du kan lave tærtebunden/-bundene i forvejen og lægge den/dem i fryseren. Lav en stor i en tærteform eller som jeg en masse små.

De små tærteforme er købt i Søstrene Grene til 5 kroner stykket. Der bliver en stor eller 12 små ud af opskriften.

 

Frugttærte med citron og saltet karamel

 

Mørdej:

300 g hvedemel

100 g flormelis

150 g blødt smør

1 æg

 

Tænd ovnen på 185 grader.

 

Sigt mel og flormelis i en stor skål, og kom smør i i små tern. Ælt dejen sammen til det er fnuldret og er lidt som groft sand.

Læg dejen i køleskabet i min 1/2 times tid.

Når dejen er afkølet ruller du dejen tyndt ud og lægger i en form smurt med smør. Bag nu midterst i ovnen i ca. 8 min. Tærtedejen skal være blot let gylden.

 

Karamelsauce:

200 g alm. sukker

45g smør

1 1/2 dl piskefløde

ca. 1 tsk. saltflager

 

Smelt sukker og smør i en tykbundet gryde og lad det simre til det har opnået en karamelfarve. Det kan tage ca. 15 min. Tilføj fløden (det bruser op nu) og rør det godt sammen. Lad det nu koge i ca. 15 min. og tag det af varmen.

 

Lad det køle af inden du tilsætter saltflager (kan udelades).

 

Lad det stå og køle af til det er lunkent og hæld ca. en cm. karamelsauce i tærtebunden/-ene. Saucen kan opbevares i en renset patentflaske i køleskabet og er super til alle slags kager og til is. Citroncremen er fantastisk og nem at lave.

 

Lav en portion lemoncurd, som giver ca. 4 dl. Du kan nøjes med halvdelen, da det kun er 2 dl du skal bruge til cremen. Men jeg lover dig, at de sidste 2 dl nok skal blive spist.

 

Til cremen bruger du 1/2 l piskefløde som er pisket til flødeskum. Vend det sammen og hæld det i en sprøjtepose. Sæt små toppe ovenpå karamellen. Pynt nu med bær efter din egen smag.

Kagen er også pyntet med lidt spiseligt guldglimmer og karamelknas.

 

LEMONCURD

3 citroner også skal heraf

3 æg

150 g sukker

60 g smør

 

Tag alle ingredienser (saft fra citronerne samt revet skal) i en tykbundet gryde på nær smør og skru op for mellem varme. Rør rundt hele tiden. Efter ca. 5-10 min. begynder det at tykne, rør stadig godt og tag det så af varmen, hvorefter du tilsætter smør. Rør stadig rundt til alt er godt blandet. Hældes nu op i atamonskyllede, lufttætte glas eller beholdere. Skal opbevares i køleskab.

 

Kan holde i ca. 1 uges tid.

 

Opskriften er venligst udlånt af www.stinassmag.com

 

Jordbærsmåkager

Jordbærsmåkager

Et nyt år er begyndt og det varer mange måneder endnu før vi kan få danske jordbær men, så laver du dem jo bare selv.

 

Bare i form af småkager. Det er heller ikke noget der tager så lang tid at lave. De er lavet på ca. 1 times tid med pyntning.



(Ca. 40 stk.)
330 g sigtet hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker
250 g sukker
135 g blødt smør (stuetemperatur)
1 æg
1 1/2 tsk. frysetørret jordbærpulver eller 1 tsk. jordbæressens
1/2 knivspids salt
Rød pastafrve
Evt. hvid fondant til at udstikke blomster (behøves absolut ikke)
Gul frugtfarve til lige at male en gul prik i midten af blomsterne
Royal Icing:
250 g sigtet flormelis
2 spsk. æggehvider
varmt vand
Grøn pastafarve


Pisk det bløde smør og sukkersammen til det er hvidt og luftigt sammen med ægget og rød pastafarve. Tilsæt bagepulver, vanillesukker, salt og rør det sammen. Bland nu lidt efter lidt melet i til du har en dej der ikke mere klistrer. Det kan være du skal bruge lidt mindre mel, da det tit kan variere lidt. Det kan være du skal tilsætte yderligere rød farve i dejen. Den skal være godt rød.


Klargør 2 bageplader med bagepapir og tænd ovnen på 185 grader på varmluft.

Lav nu kugler af dejen i valnødstørrelse og form kuglen til den ligner lidt et jordbær. Bare tril kuglen smal forneden. Til slut tager du en kødnål, tandstik, strikkepind el. lign. og stikker huller i jordbærene.

Læg dem nu på bagepladen. Bages i ovnen, begge plader på samme tid, i ca. 15 min. Det passer nogenlunde hver gang præcist med 15 min. i min ovn. Men hold øje.

 

Imens de bager i ovnen ruller du fondant tyndt ud og stikker små blomster ud, som herefter males med en klat gul frugtfarve i midten. Tag nu kagerne ud og køl dem af på en bagerist. Imens de køler af kan du påbegynde Royal Icing.


Alle ingredienserne piske godt sammen. Det skal være en lidt sejere omgang end når du laver en almindelig overtræksglasur, da det ikke må være for tyndtflydende. Hæld nu icing i en tyllepose eller frostpose med en lille tylle i enden.

 

Jeg har benyttet en lille bladtylle, men du kan altså sagtens lave det med et lille klip i enden uden tylle, hvis du ikke ejer en sådan. Sprøjt nu lidt blade i toppen af jordbær-småkagen. og sæt blomsterne på.

Lav ikke mere end 5 ad gangen, da icingen har det med at stivne hurtigt, og blomsterne så ikke kan sidde fast. 

 

Tænker man jo kan lave lige den frugt eller figur man ønsker. Kun fantasien sætter sine grænser, da dejen er meget nem at arbejde med.

 

Opskriften er venligst udlånt af Stinassmag.com

Jordbærtærter

Jordbærtærter

Denne opskrift kan bages både som en stor tærte eller som små portionstærter med en lakridsvariant.

 

Tærten er lavet i en almindelig springform med løs bund og de små tærter har jeg denen gang bagt ved at smøre en bageplade med marcipandejen og efter bagning udstukket dem med en lille kagering.

 

Jeg starter altid med at lave cremen og jeg må sige at jeg da en gang i mellem laver den hjemmelavede creme, men ofte bliver det “købe”-creme, som jeg laver lækker i min egen version, men her bliver det så med den nemme creme, som er lige så lækker synes jeg.

 

Jordbærtærte/jordbærtærter
(1 stor tærteform eller 24 små)
Kagecreme, den hurtige
1½ brev vanillecreme
1 vanillestang
1½ dl. pisket fløde


Lav kagecremen, som anvist på pakken, og lad den stivne på køl som beskrevet. Tag cremen og pisk den igennem. Tilsæt vanillekorn fra vanillestangen og vend flødeskum i. Sæt det på køl igen, mens du bager bunden/bundene.


Kagebund/-bunde
250 g marcipan
250 sukker
250 smør, stuetemperatur
3 æg
65 g mel
1 plade god mørk chokolade (70%) til pensling
evt. et ½ glas ribsgelé


Tænd ovnen på 175 grader.


Begynd med at ælte sukker og marcipan godt sammen, og når det er godt blandet, plejer jeg at tage resten på min køkkenmaskine. Jeg tilsætter nu smør og lader det blive til en ensartet masse. Tilsæt et æg ad gangen på lav hastighed. Til sidst kommer du så mel i på lav hastighed. I mens det vendes sammen, kan du jo gøre din form klar. Jeg klipper en bund af bagepapir til, til tærteformen og smører siderne med fedtstof. Hvis jeg laver de små forme tager jeg blot og sætter papirforme i hvert rum af en metal muffinbageplade. Denne gang smurte jeg blot dejen på en bageplade med bagepapir, hvorpå jeg efter bagning blot udstak de små ringe med en udstikker.


Læg dejen i formen og bag bunden i ca. 20 min og måske lidt mere i den store form. Dejen skal være fast og lysebrun, før du tager den ud. Lad bunden køle af. Til de små forme gav jeg kun 15 minutter i ovnen.


Når bunden er taget ud af ovnen og afkølet smelter du hakket chokolade i et vandbad og pensler bunden/bundene med et tykt lag chokolade.

 

Jeg sætter den nu på køl og når chokoladen er stivnet sprøjter jeg cremen på bunden og tilsætter de dejligste, danske jordbær. Til den store bund laver jeg halve jordbær og til de små er jordbærene i skiver.

 

Hvis du ønsker gelé på toppen, smelter du langsomt ribsgeléen i en gryde mens du rører det rundt og pensler jordbærene ad flere omgange med den flydende gelé. Du bestemmer jo selv, hvor tykt et lag gelé du ønsker. Men kagen smager dejligt.

 

Til de små brugte jeg den overskydende smeltede chokolade til lidt lakridspynt, som smagte skønt. Jeg penslede tynde striber ud på et stykke bagepapir og dryssede med lakridspulver på dem. Du kan jo også bruge guldpynt, tørrede blomster, frysetørrede bær, o.a. til at pynte med. Da chokoladen var stivnet i køleskabet, skar jeg det i mindre stykker og lagde på kagerne.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Brownie med lækker karamel, marengs og pekannødder

Brownie med lækker karamel, marengs og pekannødder

Denne brownie er da ikke til at stå for? Den er oveni købet også rigtig nem at lave og ikke en der kræver ekstreme bagekundskaber eller oceaner af tid i køkkenet.


Har bagt utallige mange versioner af brownies og rigtigt mange af dem rigtigt gode også. Men denne her er indtil nu min absolut favorit brownie ligesom den bare er super nem at gå til.

Du kan variere det du tilsætter efter om du har noget i skabene eller ej. Den tager ca. 10 min. fra du starter til den er i ovnen.

Jeg har i denne opskrift valgt at tilsætte chocolate chips (eller hakket chokoade) og fyld ovenpå. Du kan jo også bruge fx. valnødder, mini marshmellows, bær, stykker af After Eight, osv. Kun fantasien sætter grænserne.

 

Men denne version er super lækker, men som skrevet er det at tilsætte yderligere ingredienser ikke et must, og du ikke behøver have en masse på lager.


Opskriften lavede jeg i en bradepande på 25×35 cm, men brug gerne en der har lidt mindre mål, da den bliver lidt højere.

 

I opskriften skriver jeg den bagetid jeg synes den skal have, som er lækker blød og ikke har krumme i bund. Husk bagetider er forskellige, så min bagetid er blot vejledende. Jeg skulle bruge meget kage, så jeg bagte en dobbeltportion og bagte den i ovnens bradepande i ca. 30 min.


Min syndige, yndige ynglingsbrownie:
5 æg
450 g sukker
240 g mel
1 tsk. salt
2,5 dl vegetabilsk olie (evt. solsikkeolie)
2 tsk. vanillepulver
60 g kakaopulver
Dette behøves ikke:
200 g grofthakket chokolade (jeg brugte Callebaut chocolate chips)
15 knuste marengs
100 g grofthakkede pekannødder
 
Forvarm ovnen til 175 grader. Klargør bageformen/bradepanden med bagepapir.


Pisk æg og sukker til en hvid, tyk creme.Tilsæt under omrøring alle de andre ingredienser. Vent dog med chokoladestykkerne. Hæld nu al dejen i den klargjorte bradepande. Drys chokolade, marengs og pekannødder over (eller, hvad du selv vil tilføje af topping).
Du behøver ikke tilføje noget).

Sæt bradepanden på midterste rille i ovnen. Bages nu ca. 25-30 min. Skal være lækker blød og ikke virke færdigbagt. Tages ud og køles lidt af inden du kan skære stykker af den.


Til denne version valgte jeg så at lave en skøn karamelssauce, som jeg lavede mens kagen var i ovnen.

 

Karamelsauce
200 g alm. sukker
45g smør
1 1/2 dl piskefløde
ca. 1 tsk. saltflager


Smelt sukker og smør i en tykbundet gryde og lad det simre til det har opnået en karamelfarve. Det kan tage melle 15 min. Tilføj fløden (det bruser op nu) og rør det godt sammen.

Lad det nu koge i ca. 15 min. og tag det af varmen. Lad det køle af inden du tilsætter saltflager (kan udelades).

 

Lad det stå og køle af til det er lunkent og hæld over brownien. Jeg havde lavet lidt huller med en kniv rundt om på kagen, så der kunne løbe karamelsauce ned i kagen også.

 

Saucen kan opbevares i en renset patentflaske i køleskabet og er super til alle slags kager og til is.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

 

Kærlighedssmåkager

Kærlighedssmåkager

 

Er de ikke bare yndige disse småkager med blødende hjerter, som jeg har valgt at kalde dem?

 

Det eneste det kræver er, at du har hjerteforme i 2 størrelser eller runde forme. Kan oftest findes hos Inspiration, Imerco, Køkken& Hjem , Søstrene Grene eller Bilka.

 

Har du ingen af disse, stik da formen ud med et lille rundt glas og lad være med at have et hul i midten. Det er kun for syns skyld og ikke for noget med smagen at gøre. Du kan også lave en stor rund og et lille hjerte i midten. Det vil også se sødt ud.

 


Kærlighedssmåkager

(Ca. 22 stk.)


250 g hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
100 blendet havregryn til mel
2 tsk. flormelis
et drys salt
125 koldt smør
50 g sukker
1 1/2 tsk. vanillesukker
1 stort æg
3/4 glas jordbær- eller hindbærsyltetøj
flormelis til pynt


Pisk smør, flormelis og æg til en blød masse. Tilsæt nu alle de andre ingredienser (ikke syltetøj) og ælt hurtigt til en samlet, blød dej.

 

Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg på køl, gerne 1-2 timer. Jeg havde ikke tålmodighed, så lagde den 15 min. i fryseren.


Gør bageplader klar med bagepapir. Varm ovnen til 180 grader.

 

Del dejen op i 6 stykker og rul ud til ca. 3-3,5 mm. Stik nu hjerter ud i midten med den lille hjerteudstikker på halvdelen af småkagerne og læg dem på bagepladerne.


Bages i ca. 6 min. til de er let gyldne i kanterne. Tages ud og køler af. Mens de køler af varmer du syltetøjet langsomt op i en kasserolle.


Sigt flormelis over de hjerter, som skal være øverst med hul i midten.


Pensl et godt lag på de småkager der skal være bunden/nederst. Læg nu småkagen med flormelis ovenpå småkagen med syltetøj.

 

Wupti, så er de spiseklar. Kan opbevares et par dage i lufttæt beholder.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com
 

 

Svampede hjerter

Svampede hjerter


(ca. 16 stk.)


2 æg
225 g sukker
1 tsk. vaniljeessens
1 1/4 dl. Kærnemælk
25 g. smør
110 g. mel
1 tsk. bagepulver
Knivspids salt
Smeltet smør til at pensle formen
Lyserød candymelt eller lidt pink glasur


Start med at piske æggene luftige. Efter 3-4 minutter tilsættes sukkeret og vaniljeessensen, mens der stadig piskes. Pisk det yderligere i 4-5 minutter, til en luftig og skummende masse.

 

De tørre ingredienser blandes i en anden skål. Sigt de tørre ingredienser op i æggemassen og pisk stille og roligt til det er blandet. Smør varmes i en gryde. Når smøret er smeltet, hældes det i dejen og blandes stille og roligt skiftevist med kærnemælken. Pensl formen med smeltet smør og hæld dej i ca. 1/2 fyldt.


Bages ved 175 grader i ca. 12-15 min.

 

Imens kagerne køler helt af smeltes Candymelt og kagerne vendes i. Har givet et drys hindbærpulver og skrevet LOVE med pink glasur. De er en super svampede, nemme og karamelagtige disse kager har.

 

Du kan jo også vælge blot at lave en almindelig glasur og hælde lidt krymmel på.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

 

Donut holes

Donut holes


(ca. 24 stk.)


2 1/2 dl mælk
1 stort æg
265 g hvedemel
2 spsk. sukker
4 1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
60 g smør
ca. 6 dl friture- eller vegetabilsk olie til fritering


Pisk mælk og æg sammen i en lille skål.

 

I en anden skål blander du mel, sukker, bagepulver og salt sammen. Smelt smør ved lav varme. Bland nu mælke-/æggeblandingen sammen med de tørre ingredienser og når de er blandet godt sammen rører du det smeltede smør i dejen.

 

Rør det sammen til en klæg dej, men hvor du stadig kan forme små kugler af dejen.

 

Jeg bruger en isske til at lave kuglenerne med. Du kan også bruge 2 teskeer, men så er det måske ikke så nemt at få helt runde kugler.


Varm olien op i en tykbundet gryde til olien når en temperatur på 180 grader.

 

Form nu en kugle og læg ca. 3-4 stykker i olien ad gangen.

 

Vend dem lidt. De skal koge i ca. 2 min., hvorefter de tages op med en hulske og lægges på fedtsugende papir.

 

Lad dem køle lidt af inden du pynter dem.

 

TIP!

De udvider sig en del i olien, så husk de ca. bliver dobbeltstørrelse i gryden.

 

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com
 

 

 

Saltet karamel-cheesecake

Saltet karamel-cheesecake

BUND: 

12 knuste Digestive kiks

30 g sukker

120 g smeltet smør

Forvarm ovnen til 175 grader.

 

Blend kiks, sukker og smeltet smør sammen og hæld blandingen i bunden af en form og pres kikseblandingen godt ned med bagsiden af en spiseske, som er klargjort med bagepapir.

 

Bag i 5 min. i midterste rille.

 

FYLD:

1 æg (stuetemperatur)

75 g sukker

450 g Philedelphia flødeost (ikke light)

2 1/2 tsk. vanillesukker

125 g saltet karamelsauce (jeg snød med at have købt en færdiglavet)*

 

Pisk alle ingredienserne sammen og hæld det i formen med den bagte kiksebund.

 

Hæld nu den saltede karamel i cirkler over den flydende masse.

 

Bag nu i ca. 20 min. Lad den køle af i ca. 20 min. inden du sætter den i køleskab. Gerne i min. 5 timers tid.

 

Kagen er pyntet med karameliserede popcon. Opskriften findes her

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Ryd-op kage

Ryd-op kage

Kender du ikke det at man simpelt hen har for mange ingredienser i køleskabet og i frugtskålen som ikke lige bliver brugt mere eller er ved at være for kedelige?

 

Havde en del sorte bananer liggende samt en halv ananas, som ingen gad røre mere.

 

Ligesom jeg efter vores fødselsdag for min datter havde lakridsmarengs tilbage. Så nu kunne jeg ligeså godt lave en kage med alle de ting der skal ryddes op i.

 

Ingredienser:

(1 kageform/rugbrødsform))

125 g sukker

75 g smør eller margarine

1/2 blendet ananas (Fjern stokken i midten)

3 mosede bananer

2 spsk. blomsterhonning eller anden honning

(samt 2 spsk. til at hælde på toppen)

korn fra 1 vanillestang eller 1 1/2 tsk. vanillesukker

2 tsk. bagepulver

1/2 tsk. natron

2 tsk. kanel (kan udelades)

3 æg (sammenpisket)

50 g grofthakkede valnødder eller pecannødder

350 g mel Knuste marengs

6 marshmellows skåret i små tern

10 g hvid chokolade hakket i tern

lidt smør til pensling af formen

 

Start med at tænde ovnen på 180 grader og smelt smør i en gryde.

Når smørret er smeltet tilsætter du sukker lader det simre ved lavt blus i ca. 5 min.

Mos bananerne og tilsæt ananas, honning, vanille, bagepulver, natron, nødder og de sammenpiskede æg.

 

Under omrøring hældes mel i lidt efter lidt og til slut røres smørblandingen i.

 

Pisk det nu godt sammen i ca. 3-5 min.

 

Jeg laver det hele på min køkkenmaskine, så tager det ikke så lang tid.

 

Imens dejen røres sammen smører du formen.

 

Vend nu hakket chokolade, marshmellows samt marengs i dejen.

 

Hæld kagedej i formen og strø et godt lag knust marshmellows over. Bages i midterste rille i ovnen ca. 1 time.

 

Husk der skal ikke hænge dej ved fra midten af, når du tester om den er færdigbagt.

 

Jeg havde en bøtte Neutral Creamcheese i køleskabet og lavede en lækker creme til, hvor jeg piskede brun farin i. En bøtte piskes sammen i 10 min. med 100 g flormelis og 2 spsk. blødt smør samt 2 spsk. brun farin.

 

Hæld det ikke på kagen før den er godt afkølet.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Cheesecake med jordbær

Cheesecake med jordbær

En rigtig frisk sommerdessert kunne være denne frossen cheesecake med jordbærsauce og (købe-)is!

 

Isen (sorbet) kan jeg simpelt hen ikke selv lave bedre! Den er fra Social Foods på Gl. Kongevej på Frederiksberg og er med citron, ingefær, avocado, spinat og æble. Den er så frisk og jeg må erkende jeg var lidt i tidsnød, så det var ikke noget svært valg!

 

Du behøver slet ikke servere is til denne kage, men det synes jeg blot jeg havde lyst til.

Kagen er lavet i en alm. springform og skal ikke bages.

 

Den er utrolig hurtig og nem at lave og står du lige og skal have en dessert klar uden for meget arbejde er denne et godt valg.

 

Du kan jo også helt selv bestemme om den skal være frossen. Kan sagtens serveres fra køleskabet, som er blot mere cremet.

 

Cheesecake med jordbær (Alm. springform ca. 24 cm i dia.)

12 Digestive kiks (knuste)

60 g smeltet smør

200 g rensede jordbær

160 g sukker

1 limefrugt, saft og skal herfra

250 g stuetemp. Mascapone

300 g Philadelhia cream cheese (ikke light)

400 g piskefløde

Evt. ekstra jordbær til dekoration og evt. is til toppen (dette behøves ikke!)

 

Bland de knuste Digestivekiks i blenderen med det smeltede smør.

Klargør din springform med bagepapir i bunden og siderne.

 

Læg kikseblandingen i bunden af springformen og brug bagsiden af en spiseske til at trykke den godt ned og lav en lige overflade.

 

Stil nu formen i fryseren i mens du blander fyldet. Jeg har brugt ekstra, halve jordbær til at sætte rundt i siden af formen. Dette er ikke noget man behøver. Det ser blot flot ud synes jeg.

 

Bland jordbær, sukker, limesaft og -skal i blenderen.

 

I en stor skål blander du mascarpone, cream cheese samt piskefløde og rører til det er en tyk creme. Jeg bruger min KicthenAid til dette.

 

Bland nu jordbærpureen i cremen og når det er godt blandet sammen hælder du det i din form.

 

Dæk formen med husholdningsfilm og stil i køleskab eller fryser. Gerne til dagen efter.

Tages ud af køleskab eller fryser ca. 30 min. før servering.

 

Som du kan se på mit foto har jeg også lavet en jordbær sauce til.

 

Jordbærsauce:

500 g rensede og halverede jordbær

80 g sukker

1 tsk. limefrugt

1/2 dl. vand

1 spsk. kartoffelmel

lidt kold vand

 

Tag jordbær sammen med limesaft, sukke rog 1/2 dl. vand og bring i kog.

Koges ca. 5 min.

Tages af varmen og presses gennem en sigte.

Hæld den siede saft i gryden igen. Bland kartoffelmel med lidt koldt vand og rør godt i jordbærsaucen. Må ikke koge igen. Men det er vigtigt jordbærsaucen stadig er godt varm, når du blander med kartoffelmel.

 

Kan laves dagen før og stilles på køl. Jeg serverer jordbærsaucen kold. Kan også bruges ovenpå is en anden dag.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Jordbærkager

Jordbærkager

Disse kager laver jeg hver sommer, når de første danske jordbær lander. Elsker jordbærtærte, og det er nemt at gå til.

 

Vanillecremen snyder jeg lidt med her, men det er rigtig nemt at lave det selv. 

 

Kagecreme, den hurtige 1½ brev vanillecreme 1 vanillestang 1½ dl. pisket fløde

 

Lav kagecremen, som anvist på pakken, og lad den stivne på køl som beskrevet.

Tag cremen og pisk den igennem.

Tilsæt vanillekorn fra vanillestangen og vend flødeskum i.

Sæt det på køl igen, mens du bager bunden/bundene.

 

Af denne opskrift på mazarinbund er der til en stor springform eller til ca. 20-24 små i muffinbageplade.

 

Kagebund/-bunde:

250 g marcipan

250 sukker

250 smør, stuetemperatur

3 æg

65 g mel

1 plade god mørk chokolade (70%) til pensling

evt. et ½ glas ribsgelé

 

Tænd ovnen på 175 grader.

 

Begynd med at ælte sukker og marcipan godt sammen, og når det er godt blandet, plejer jeg at tage resten på min køkkenmaskine.

 

Jeg tilsætter nu smør og lader det blive til en ensartet masse.

Tilsæt et æg ad gangen på lav hastighed. Til sidst kommer du så mel i på lav hastighed.

 

I mens det vendes sammen, kan du jo gøre din form klar.

 

Jeg klipper en bund af bagepapir til, til tærteformen og smører siderne med fedtstof. Hvis jeg laver de små forme tager jeg blot og sætter papirforme i hvert rum.

 

Læg dejen i formen og bag bunden i ca. 25 min og måske lidt mere i den store form.

Dejen skal være fast og lysebrun, før du tager den ud. Lad bunden køle af. Når bunden er taget ud af ovnen og afkølet smelter du hakket chokolade i et vandbad og pensler bunden/bundene med et tykt lag chokolade.

 

Jeg sætter den nu på køl og når chokoladen er stivnet sprøjter jeg cremen på bunden og tilsætter de dejligste, danske jordbær.

 

Til den store bund laver jeg halve jordbær og til de små er jordbærene i skiver. Hvis du ønsker gelé på toppen, smelter du langsomt ribsgeléen i en gryde mens du rører det rundt og pensler jordbærene ad flere omgange med den flydende gelé.

 

Du bestemmer jo selv, hvor tykt et lag gelé du ønsker. Men kagen smager dejligt.

 

Til de små brugte jeg den overskydende smeltede chokolade til lidt lakridspynt, som smagte skønt.

 

Jeg penslede tynde striber ud på et stykke bagepapir og dryssede med lakridspulver på dem. Du kan jo også bruge guldpynt, tørrede blomster, frysetørrede bær, o.a. til at pynte med.

 

Da chokoladen var stivnet i køleskabet, skar jeg det i mindre stykker og lagde på kagerne.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Gæstemad
Lammekotteletter

Lammekotteletter

Lammekotteletter med "agurkesalat", flæskestøv og demiglace.

 

Du skal bruge:

800 g lammekrone

2 dl. Lys balsamisk edikke

1 dl. Vand

30. g. sukker

4 stængler frisk dild

2 økologiske agurker

10 gode flæskesvær (hjemmelavede fra slagteren)

4 laurbærblade

4 dl. Færdig demi glace

 

Kog vand, edikke, laurbærblade og sukkker til sukkeret er opløst.

 

Tag det af blusset og læg skrællede agurkestykker på 3 cm i lagen. Lagen skal dække akurken. Dette kan gøres uger i forvejen, dog minimum to dage før servering.

 

Sovsen hældes i en lille kaserolle, koges ind og smages til med salt og peber. Koteletterne skæres af det hele stykke og stege ved så megen varme som muligt i ca. 2 minutter på hver side.

 

Koteletterne anrettes og dryppes med saucen. Flæskesvær rives over (ikke fedtet, men den sprøde side.)

Sort risotto med svampe og skimmelost – toppet med marineret rødbede.
Giv dine gæster noget, de ikke forventer...

Sort risotto med svampe og skimmelost – toppet med marineret rødbede.

 

Ingredienser:

 

200 g aborioris

600 ml grønt, eller kyllingfond

Vand

2 store skalotteløg

6 store fed hvidløg

100 g Pecorino

100 g Manchego

100 g Parmesan

2 dl. Indkogt demiglace

masser af smør

1 cl Noilly Prat

1cl fed økologisk fløde

frisk rosmarin

Blæksprutteblæk

 

Til rødbederne skal du bruge:

4 friske rødbeder

2 dl. vand

2 dl. Lys  balsamsk edikke

3 laurbærblade

10 hele sorte peberkorn

 

Rødbederne kan/skal du lave minimum dagen i forvejen. Rødbederne skrælles og skæres i supertynde skiver. Resten af ingredienserne hældes i en lille gryde og koges til der er 2/3 af væden tilbage. Derefter hældes væden over rødbedeskiverne. Dette opbevares i et skoldet glas. Det skal stå ved ca. 11 grader eller i køleskabet. Det kan holde sig minimun 6 mdr. (hvis du har skoldet glasset ordentligt.

 

Ris og finthakkede løg samt hvidløg lunes nænsomt i olie og Noilly Prat. Fonden tilsættes løbene, så risen langsomt bliver møre. 2 minutter før risene er møre tilsættes osten, og skrællede asparges. Retten afrundes med en lille smule fløde, blæksprutteblæk og rigeligt med kold smør.

 

Risotto må alrig blive tør, den skal bølge let når man vipper tallerknen. Retten skal ”trække” i ca 5 minutter før servering.

 

Server en helt enkel salat til dette. Gerne smagt til med helt friske urter. Og vinaigrette.

 

Vinaigrette

 

Blend 4 fed hvidløg med 2 tsk. sennep,  3 cl. vand og 3 cl. lys balsamisk eddike. Krydr rigeligt med salt og peber – Heri hælder du smagsneurtal olie til dressingen tykner......ligesom du gør med en hjemmelavet mayonnaise.

 

Opskriften er til 4 personer.

Mørktstegt glaseret svin med sorte ris, lilla gulerøddder og mørk kalveglace
Giv dine gæster noget, de ikke forventer...

Mørktstegt glaseret svin med sorte ris, lilla gulerøddder og mørk kalveglace

 

 

Du skal bruge:

 

4 store koteletter på skaft – nakkekotteletter er også brugbare
8 lilla økologiske gulerødder
200 g. vilde ris
Lidt grøntfond evt. en terning.
2 dl. kalveglace fra slagteren – du kan jo også lave det selv (tager ca. 3 dage)


Til glaseringen:
30 g. brun farin
5 spsk. Heinz ketchup
2 spsk. HP sauce
Lidt citronsaft
Lidt Tabasco
3 fed knuste hvidløg
Lidt friskrevet ingefær

 

 

Sådan gør du:

 

Alt til glaseringen blandes og koteletterne lægges i lage i min. 4 timer. Evt. natten over. Gulerødderne skrælles nænsomt og vendes i olivenolie, hvorefter de bages i 2 timer ved 90 grader. Til slut ristes de i lidt smør på panden før de serveres. Glacen lunes og koges ind efter behov. Kotteletterne tilberedes på en grill eller grillpande til de er saftige og har fået et markent mørk farve der fremhæver smagen af glaseringen. Husk at lade kødet hvile i ca. 10 minutter.

 

Opskriften er til 4 personer.

 

 

 

Jul
Gløgg
Der er ikke noget, der luner som hjemmelavet..

Gløgg

 

Det skal du bruge:

 

En håndfuld nelliker, kardemomme, enebær, stjerneanis og allehånde.

5 stænger kanel

1 muskatnød

Ca. 100 gram ingefær

1 stang vanilje

2 økologiske appelsiner

1 økologisk citron

200 gram muscovadosukker

100 gram honning

1,5 liter vand

 

Alle krydderier bortset fra kanelstængerne stødes ganske let i en morter. Skrab kornene ud af vaniljestangen. Skræl appelsiner og citron og pres dem herefter. Skræl ingefæren og skær dem i skiver. Kom alle ingredienser i én stor gryde og tilsæt sukker, honning og 1,5 liter vand.

 

Kog din ekstrakt i 45 minutter ved svag varme.

Sæt den herefter på køl i et par dage. Si ekstrakten og hæld den på flaske.

 

Bland med rød- eller hvidvin inden servering.

Pebermyntepastiller

Pebermyntepastiller

Det skal du bruge:


6½ dl flormelis
1½ spsk. glukosesirup
1½ spsk. koldt vand
1½ spsk. blødt smør
1½ tsk. pebermynteessens
ca. 200 g overtrækschokolade (jeg har brugt mælkechokolade)

 

Jeg har lavet denne opskrift på min KitchenAid, så den var super nem at lave. Kør den på maskinen i ca. 5 min. og pak massen ind i husholdningsfilm og stil på køl til dagen efter.

 

Du kan også sagtens lave det ved at ælte med hænderne. Dagen efter tager du dejen og tager stykker som du triller til små kugler, du så trykker lidt flade.

 

Du bestemmer jo helt selv størrelsen. Jeg har lavet mine lidt støre end en 2-krone. Nogle er nok nærmere som en 5-krone for børnene har været med i køkkenet og så bliver alt jo ikke altid helt perfekt. Til gengæld er det bare så hyggeligt. Efter du har trillet dem alle sammen sætter du dem i ca. en times tid i køleskabet, så er de nemmere at overtrække med chokoladen.

 


Opskriften er venligt udlånt af stinassmag.dk

Risengrød
Rundt om den søde grød...

Risengrød

Vidste du, at risengrød kan serveres på utallige måder?

Her får du 3 forslag til, hvad du kan stille op med den søde grød.

 

RISENGRØD
2 pers.

2 1/4 dl grødris
2 dl vand
1 l sødmælk
½ tsk. Salt

Bring vand og grødris i kog. Efter 2 min tilsættes mælken og bringes i kog under omrøring. Skru ned og kog videre i 35 min. Rør jævnligt. Smag til med salt og server med kanelsukker og smørklat.   

Risengrød med æbletern og hasselnødder på toppen
Kog en portion risengrød. 
Rist en håndfuld hasselnødder på en tør pande og gnid skallerne af, før du hakker dem groft. Hak herefter et æble i fine tern. Anret på toppen af din risengrød med en lille smule ahornsirup og lidt kanel eller kardemomme.

 

Klatkager med æblemos
Fremstil en portion klatkager af en rest risengrød.

Klatkager:
450 gram kold risengrød
2 æg
½ tsk. vaniljepulver
2 spsk. mel
En knivspids kardemomme
1 spsk. sukker

Rør den kolde risengrød med 1 æg ad gangen. Tilsæt vaniljepulver, mel, kardemomme og sukker. Rør dejen godt igennem. Steg klatkagerne i smør på en varm pande. Ca. 2 spsk. dej til hver klatkage.

Tip!
Du kan dele æggene og vende de stiftpiskede hvider i dejen for en lettere klatkage.

 

Æblemos:
Ca. 700 g æbler, skrællet og skåret i mindre stykker
Saften af 1/2 citron
1/2 dl vand
1/2 vaniljestang
50 g rørsukker
Kom æblerne i en gryde og kog dem sammen med citron, vand, sukker og vaniljestangen, hvor du har skrabet kornene fri. Kog stangen med, til du synes, grøden har den konsistens, du ønsker.

Server den kolde mos på lune klatkager. 

 

Risalamande med appelsin og krokant
Server din risalamande med en kold appelsinsauce og hakket mandelkrokant.

Risalamande:
1 portion kold risengrød kogt med 2 vaniljestænger, hvor kornene er skrabet ud.
100 g smuttede mandler
¼ l piskefløde
Ca. 4 spsk. sukker

Fjern vaniljestængerne fra den kolde grød. Hak de smuttede mandler og rør dem i grøden sammen med sukkeret. Husk at tage en hel mandel fra. Pisk fløden til et let skum og vend den i grøden. Smag grøden til med sukker.

 

Mandelkrokant:
1 dl smuttede mandler
1 dl sukker

Smut mandlerne og bag dem i ovnen ved 160 grader, til de er gyldne. Hæld sukker på panden ved medium varme og hæld mandlerne på, når sukkeret er karamelliseret. Rør godt rundt og hæld til sidst mandlerne ud på en bageplade med bagepapir, og lad dem køle helt af. Hak mandlerne groft med en savtakket kniv.

 

Kold appelsinsauce:
5 appelsiner
2-3 spsk. sukker
1 vaniljestang

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pres appelsinerne og hæld saften i en lille kasserolle sammen med vaniljekorn og –stang samt sukker. Kog op og lad saucen koge en smule ind. Hæld saucen gennem en sigte og sæt den på køl.  

 

Flødekarameller

Flødekarameller

 

Det skal du bruge:

 

50. g. smør
1. dl. sukker
1. dl. piskefløde
1.dl. sirup

 

Sådan gør du:

 

Det hele blandes i en tybundet gryde. Det skal simre til konsistensen er fast og passende. Det finder du ud af ved at tage bagsiden af en ske og hælde karamel over. Derefter uden den kolde hane, så det størker. Kogetiden på karamellen er længere end man tror. Ca. 45. minutter. (måske mere)

Syltet appelsinskal

Syltet appelsinskal

 

Du skal bruge:

 

1 dl. Vand
1 vanillestang
½ kop sukker
fintsnittede skaller fra 1 usprøjtet appelsin

 

Sådan gør du:

 

Bring vandet i kog og tilsæt sukker og frøene fra vanillestangen.Når karamellen koger igen tilsætter du de fintsnittede appelsinskaller. Lad det koge i ca. 30 sekunder. Stil det hele til afkøling.

De syltede appelsinskaller er perfekt til chokolademoussen med appelsin, som du finder opskriften på under "desserter"

Julestoksmåkager

Julestoksmåkager


(ca. 35 stk.)
225 g smør
125 g flormelis
1 æg
2 1/2 tsk. vanilesukker
280 g hvedemel
1 tsk. salt
Rød pastafarve


Begynd med at forvarme ovnen til 175 grader. Pisk smør og sukker til det er tykt og cremet og tilsæt æg og vanillesukker. Bland det nu forsigtigt.


Bland nu med mel og salt og rør dejen til en dejlig, blød dej.


Del dejen i to og bland rød pastafarve i dejen. Tag små stykker af hver dej og lav en lang pølse.
 
Tril dem nu forsigtigt sammen og sno dem.
 
Skær i ca. 7 cm stykker og læg dejen på bagepapir, formet som en stok.
 
Gentag til du ikke har mere dej.

Bages i ca. 7-9 min. Bunden skal lige begynde at blive gylden. Afkøles på en bagerist og opbevares i en kagedåse.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Kanelkugler

Kanelkugler

Du skal bruge:

 

100. g. marcipan

Lidt stødt kanel

Lidt lakridspulver

1.cl. espresso

200 gr. ægte hvid chokolade - til overtræk

Evt. lidt nougat

 

Smelt chokoladen til overtræk ca. 42 grader.

 

Rul den æltede masse til passende konfekt stykker.

Dyp og afkøl på rist.

 

Når chokoladen er størknet kan du evt. pynte med mønstre af smeltet nougat eller små chokolade stykker.

 

 

Lakridsmarcipan

Lakridsmarcipan

Lakridsmarcipan med appelsin overtrukket med hvid chokolade

 

 

Du skal bruge:

3. spsk. lakridspulver

200. gr. god marcipan

1. økologisk appelsin

2. dl. sukker

200. gr. hvid ægte chokolade

 

Sådan gør du:

Smelt chokoladen til den er ca. 42 grader.

 

Bland de andre ingredienser og form dem til kugler som du dypper i chokoladen.

 

Stil dem til køling og afdrypning på en rist.

Hjemmelavet chokolade

Hjemmelavet chokolade

 

Hjemmelavet lidt sundere chokolade

 

Du skal bruge:

 

1. dl. smeltet kokosfedt eller kakaosmør

100. g. meget mørk chokolade

1 tsk. vanillepulver

1/2 frisk vanillestang

4. spsk. kakaopulver

1. spsk sirup

 

Sådan gør du:

Dette smeltes over vandbad.

Der må endelig IKKE komme vand ned til massen - end ikke kondens vand.

Det ødelægger chokoladen. Så varm det forsigtigt op. Når halvdelen af skålens indhold er smeltet, hældes hele indholdet op i en skål og der piskes kraftigt og længe til massen er helt klar.

 

Derefter hældes det på forme og køles. Vær opmærksom på at massen vil være blødere end normal chokolade. Du kan sagtens fryse den til senere brug. Indeholder stort set kun mættede fedtsyrer.

Karamel på sprød bund

Karamel på sprød bund

 

Du skal bruge:

 

Til bunden

250. gr. mel

120 gr. smør

2 æggeblommer

12. g. maizena

70. g. rørsukker

 

Fyld:

Hjemmelavet karamelmasse:

 

Du skal bruge:

100 g smør

250 g sukker

2 dl piskefløde

1 dl lys sirup

1 tsk. vaniljesukker

 

Bland det i en tykbundet gryde og lad det koge for moderat varme. Massen skal kunne stivne på bagsiden af en træske........så er den færdig.

 

Regn med at kogetiden er ca. 40 minutter.

 

Kan overtrækkes med smeltet lys chokolade ca. 200 gr.

 

Sådan gør du:

Bland ingredienserne til bunden.

Bag denne i en firkantet form ved 180 grader i ca. 20 minutter til den er gylden. Når den er kold skærer du massen i stænger.

 

Læg den seje karamel på og overhæld med smeltet chokolade. Gør dette på en rist, så overskydende chokolade kan løbe af.

 

Bemærk at vi ikke laver bunden på kokkeskolen.

Følger du opskriften får du en hjemmelavet Twix.

Chokoladeæg

Chokoladeæg

 

Chokoladeæg med Oreo og creamcheese

 

Du skal bruge:

 

12. stk Oreos

4 spsk. friskost Neutral

180 gr. mørk chokolade til overtræk

 

Sådan gør du:

Blend Oreos og ost.

Form dette til kugler og dyp dem i den smeltede chokolade.

 

Opbevares i køleskabet.

Specier

Specier

Specier er en super nem småkage, som de fleste holder meget af.

 

Den er meget nem at arbejde med og børn elsker at være med når der bliver bagt.

 

Lav evt. en dobbelt portion og frys rullerne ned. Du tager dem blot ud 30 min. før du vil bage dem og bager dem ellers som i opskriften.

 

Jeg har lavet dem som chokoladespecier, men har du lyst, kan du lave en anden version også. Prøv også evt. at bage dem med revet appelsinskal, citronskal, tørrede Tranebær, Lakridspulver, tørrede solbær eller noget andet.

 

Chokoladespecier

(ca. 75 stk.)

100 g flormelis

350 g hvedemel

250 g smør

1 æg

150 g hakket, mørk chokolade

 

Flormelis, mel, smør og æg blandes sammen til en dej.

Chokoladen hakkes i små stykker og blandes i. ( Skal først blandes i den færdige dej, ellers kan man ikke få den til at hænge sammen.).

 

Dejen rulles ud i to lige store pølser og filmes.

 

Sættes i køleskab i min. en time.

 

Pølserne tages ud og skæres i tynde skiver, og bages til de er lysebrune v/180 grader i ca. 7 min.

 

Køles af på bagerist og opbevares i tætsluttende kagedåse.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Lakridsstjerner

Lakridsstjerner

Det skal du bruge til ca. 250 stk.

 

1 kg hvedemel

375g flormelis

750 g koldt smør i tern

2 æg

1 1/2 spsk. lakridspulver

1 sammenpisket æg til pensling

lakridssukker til drys (lakridspulver og sukker rørt sammen)

Glasur tilsat lakridsaroma

 

Kom alle ingredienserne i et stort fad eller en stor skål og ælt det sammen til en ensartet masse.

 

Brug hænderne, da smørret bliver blødt og samler dejen.

 

I starten virker det som rasp, men pludselig vil du føle dejen samler sig.

 

Del dejen i 6-7 portioner og drys et tyndt lag mel ud på bordet og rul dejen ud til ca. 2-3 mm tykkelse.

 

Udstik kagerne med en rund form eller som jeg har gjort en lille hjerteform. Sæt kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir.

 

Pensl med det sammenpiskede æg og drys lakridssukker på.

 

Bages ca. 5-7 min. i midten af en 200 grader varm ovn. I varmluftovn 180 grader.

 

Husk at kagerne skal opbevares i en tætsluttende beholder, så de holder sig sprøde.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Smoothies
Smoothie med spinat, citron, mynte og banan

Smoothie med spinat, citron, mynte og banan

Super sund smoothie - med spinat, citron, mynte og banan

Det er januar og tid til at gøre lidt godt for kroppen oven på julen og nytårets festlige ædegilde. Men selv om det skal være sundt, behøver det jo ikke at være kedeligt. Med en blender i køkkenet kan du altid trylle de lækreste smoothies frem på ingen tid. Og de smager både af sunde vitaminer og af mere. 

 

(1 glas)

1 banan

2 håndfulde frisk spinat

175 g skyr naturel eller yoghurt

Saften af en citron

En stilk frisk mynte

Vand efter behov

Isterninger efter behov

Evt. lidt sødemiddel, fx Stevia

 

Hæld alle ingredienser i en blender. Tilsæt vand og isterninger efter behov. Blend det hele sammen og hæld på glas.

En opfrisker

En opfrisker


Denne opfrisker er super lækker og fyldt med vitaminer.

 

Du kan jo lave den af de frugter du holder allermest af eller blot det du lige har.

 

Det er skønt at prøve sig frem. Kender du ikke det, at du får købt for meget frugt til tider og det bliver overmodent eller kedeligt at spise?

 

Jeg gør ofte det, at jeg så skærer det i stykker og smider i min fryser. Så har jeg altid lækker frugt til at bage med eller lave en opfrisker.


Denne opfrisker er lavet med frosset fersken, vandmelon og friske passionsfrugter.

 

Jeg blender den frosne frugt med lidt vand, hyldeblomstsaft, juice eller igen lige, hvad du har. Dertil har jeg kogt lidt jordbær sammen med lidt vand og sukker, som jeg så blender og får en lækker jordbærsirup af.

 

Det bruger jeg til at toppe min drink. Passionsfrugterne blender jeg ikke med, men rører i efter jeg har blendet den frosne frugt med fx. hyldeblomstsaft som er min absolut favorit.

 

Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.com

Sparemad
Scrambled eggs med spinat og feta

Scrambled eggs med spinat og feta

Du skal bruge:

 

4 økoæg
lidt olivenolie en smule smør lidt skyr
Smag til med salt og peber
100 g. udvandet spinat
60 g. lækker feta
lidt finthakket frisk chili

 

Sådan gør du:

 

Start dine æg op i en lille kasserolle......en lille KOLD kasserolle. Tilsæt en lille klat smør i de kolde æg og begynd med en plastspartel at røre ved svag varme. Dette tager tid og gryden skal af og på varmen med mellemrum for ikke at overtilberede æggene. Når massen er begyndt at stivne tilsætter du en lille smule skyr så den bliver tykflydende. Herefter lader du den samle sig og krydrer med salt og peber. Tilsæt spinat, chili og feta 2 minutter før du tager blandingen af.

 

Portionen er til 1-2 personer.

Broccolisuppe med ristet rugbrød

Broccolisuppe med ristet rugbrød

Du skal bruge:

 

2 bdt. Broccoli
2 alm. løg
4 gulerødder salt
peber
1 liter vand
1 terning kyllingkraft eller flydende fond
4 skiver rugbrød.

 

Kog alle ingredienser til de er møre. Kør det hele sammen med en stavblender. Server herefter. Smag til med salt og peber. Lad det hele koge helt mørt inden du blender. Ønsker du en mere intens smag skal du lade det simre efter det er blendet. Rugbrødet skåret i mindre tern og tørres i ovnen til de er sprøde, men ikke tørre.

 

 

 

Syltet stegt ananas med ”varm mynteis” lavet på økologisk creme fraiche

Syltet stegt ananas med ”varm mynteis” lavet på økologisk creme fraiche


1 stor frisk ananas
3 cl. lys sirup
Lidt smør
3 dl. Økologisk 38% creme fraiche
Lidt frisk mynte
1 stang frisk vanille
1 cl. Cognac – vær opmærksom på at dette skal være kogt og reduceret – se opskrift.

 

Skræl ananassen så der ikke er øjne på. Skær den ud i 8 både og fjern stokken. Steg den i lidt smør ved svag varme i ca. 3 minutter på hver side.

 

Til slut overhælder du med sirup og lader den stå i ovnen ved 80 grader i ca. 10 minutter. Disse minutter bruger du på at piske creme fraichen med vaniljen til den er stiv som is. Herefter blander du finthakket mynte i. Dette kugler du op og lægger på frost i 5 minutter.


2 cl. cognac, 1 cl. vand og 2 tsk. sukker koges til halvdelen er væk. Dette skal hældes over ananassen når du serverer. Læg ananassen på en dyb tallerken. Overhæld med cognac og læg en kugle creme fraiche i midten – simpelt.


Ristede nødder kunne være et hit til denne ret, hvis man ønsker lidt knas.

 

Pasta med tomatsauce og hjemmelavede croutoner

Pasta med tomatsauce og hjemmelavede croutoner

Du skal bruge:

 

4 fed hvidløg
lidt lys balsamisk eddike
2 dåser gode flåede tomater salt
peber
lidt sukker
2 laurbærblade
200 g. daggammelt brød olivenolie
pasta efter eget valg

 

Sådan gør du:

 

Snit hvidløget i tynde skiver og rist det i olivenolie. Herefter i
med tomater og laurbærblad. Krydr med eddikke, salt, peber og lidt sukker. Lad det hele stå at simre i ca. 1 time. Du må gerne røre i
det en gang imellem. Konsistensen skal være cremet og ikke vandig. Når saucen er klar vender du forkogt pasta i. Du må gerne bruge lidt af pastavandet i retten,
så den ikke bliver for tør.

 

Du kan gi’ det hele et skud friskrevet parmesanost.

 

Brødet skæres i firkanter og ristes i olivenolie og salt til det er gyldent. Lad det afkøle og dryppe af på fedtsugende papir.

 

Du kan også se, hvordan WAVES huskok laver retten lige her

 

 

Spidskål stegt i ingefær, hvidløg, chili, og østerssauce.

Spidskål stegt i ingefær, hvidløg, chili, og østerssauce.

Sluttet af med smeltet brie. Serveret med marinerede nakkekotteletter.

 

Du skal bruge:

2 spidskål

1 rød chili

4 fed hvidløg

en klump frisk ingefær lidt østerssauce

lidt sød chilisauce lidt Sesamolie

40 g. fantastisk brie af suveræn kvalitet anden blød ost kan bruges

 

Sådan gør du:

 

Hak chili, hvidløg, ingefær fint. Lun olien, gerne i en wok hvis du ligger inde med sådan en, ellers kan en pande bruges. De hakkede ingredienser skal ikke være sprøde men kun lige ramme varmen i ca. 20 sekunder. I med spidskål som er renset og skyllet. Der må gerne være en smule vand ved.

 

Du må ikke tilsætte mere olie kun en smule vand ad gangen. Når kålen er mør tilsætter du østerssauce og chilisauce. Ca. 3 dele østerssauce til 1 del chilisauce. Brien skal kun lige ramme retten så den bliver lun. Husk at brien skal have stuetemperatur når, den tilsættes retten.

 

Servér straks.

 

Spicy nakkekoteletter med masser af krydderier og smag.

 

Du skal bruge:

4 tykke nakkekoteletter

4 alm. løg

6 fed hvidløg

2 cl. soya

lidt tørret chili

en klump frisk ingefær

1 stang kanel

hvis du har 10 tørede nelikker er det perfekt

5 laurbærblade

2 dl. Vand.

Flydende kyllingfond eller en terning hvis du har det.

 

Sådan gør du:

 

Brun koteletterne i olie på en varm pande. Herefter tilsætter du groftskårede løg og hvidløg til disse er brunet. Tilsæt resten af ingredienserne i panden. Lad det koge op og sæt panden i ovnen.

 

Tåler panden ikke det så skal det over i et fad. Lad det simre så længe at alt væden næsten er væk. Det skal være fedtet og smagsfuldt.

Porre og kartoffelsuppe med masser af hvidløg

Porre og kartoffelsuppe med masser af hvidløg

Du skal bruge:

 

3 store porer

6 fed hvidløg

4 skrællede bagekartofler

1 grøntbouillonterning

1 kyllingboullionterning salt og peber

1,2 liter koldt vand

 

Sådan gør du:

Kog alle ingredienser til kartoflerne er helt udkogte. Blend derefter det hele og smag til med salt og peber. Nemmere kan det ikke blive.

Stegt flanksteak i sort bønnesauce, hvidløg, ingefær og chili

Stegt flanksteak i sort bønnesauce, hvidløg, ingefær og chili

 

Du skal bruge:

600. g. flanksteak

1 dl. Sort bønnesauce – købes færdigt

Saft og skal af 2 lime

1 tsk. Revet chili, ingefær og hvidløg – 1 tsk. af hver

Salt og peber

 

Sådan gør du:
Steg steaken på en hamrende varm pande. ca. 3. minutter på hver side ikke mere. Læg den til side og lad den hvile i ca. 5 minutter.

 

Du smører bønnesaucen ud på et fad og blander med saft, revet skal og din miks af hvidløg, chili, og ingefær. Skær steaken ud i TYNDE skiver og bland det nænsomt med blandingen. Servér straks.

 

Server evt. små kartofler til retten.

 

Retten er til 2 personer.

Halloween
Halloween spøgelser

Halloween spøgelser

(12 stk.)

 

Det skal du bruge:

2 æg
225 g sukker
1 tsk. vaniljeessens
1 1/4 dl. Kærnemælk
25 g. smør
110 g. mel
1 tsk. bagepulver
Knivspids salt
Smeltet smør til at pensle formen
Hvid candymelt eller hvid glasur


Start med at piske æggene luftige. Efter 3-4 minutter tilsættes sukkeret og vaniljeessensen, mens der stadig piskes. Pisk det yderligere i 4-5 minutter, til en luftig og skummende masse.

 

De tørre ingredienser blandes i en anden skål. Sigt de tørre ingredienser op i æggemassen og pisk stille og roligt til det er blandet. Smør varmes i en gryde.

 

Når smøret er smeltet, hældes det i dejen og blandes stille og roligt skiftevist med kærnemælken. Pensl formen med smeltet smør og hæld dej i ca. 1/2 fyldt.

 

Bages ved 175 grader i ca. 12-15 min. Imens kagerne køler helt af smeltes Candymelt og kagerne vendes i. J Med resten af Candymelt eller glasur tilsættes sort pastafarve og øjne og mund laves.


Opskriften er venligst udlånt af stinassmag.dk

Halloween marens

Halloween marens

(2 bageplader)

 

Det skal du bruge:
6 past. æggehvider
4 dl sukker
Forvarm ovnen til 100 grader.

Pisk æggehviderne til skummende konsistens og tilsæt lidt efter lidt sukker, mens der piskes. Skal gerne piskes mellem 5-10 minutter. Det bliver en utrolig sej masse.

 

Du kan nu dele marengsen op i flere skåle og tilsætte pastafarver efter det du nu skal lave. Jeg benytter Wilton pastafarver. Hæld nu marengsen op i en tyllepose med den tylle du foretrækker, igen alt efter det du skal lave. Du kan også bare benytte en frostpose og klippe et hul i hjørnet. Det gør jeg ofte, hvis jeg blot skal have små toppe.

 

Sæt marengsen på en bageplade med bagepapir og bag nu i 1 time. Er de små, som mine græskar bages de 50 min. Tages ud og køles af. Hvis der er flere tilbage kan du opbevare dem i en kagedåse eller tætsluttende beholder.

 

Opskriften er venligt udlånt af stinassmag.dk

Valentine
Flødeboller med hindbærfyld

Flødeboller med hindbærfyld

Lyserøde miniflødeboller med hindbærskum. En ren kærlighedserklæring.

 

Flødeboller i miniformat (46 stk.)

 

Det skal du bruge:


60 gr vand
150 gr sukker
80 gr glukose sirup
1 1/2 stang vanille
100 gr past. æggehvider
2 små spsk sukker
200 gr marcipan
Candymelt , hvis du bruger tre farver ca. 160 g af hver farve (har købt i Panduro Hobby til 44 kr. pr. pose)
Til Valentineudgaven: ca. 1 spsk. frysetørret hindbær samt 1 tsk. hindbæressens. Lidt ekstra frysetørret hindbær til drys. Smag selv til undervejs.

Lakids: ca. 3/4 spsk. lakridspulver. Har købt min lakrids i Søstrene Grene. Evt. spiseligt glimmer til pynt. Smag selv til undervejs.

 

Tænd ovnen på 200 grader og gør 2 bageplader med bagepapir på. Rul marcipanen ud til den har den har en tykkelse på ca. 3-4 mm. Stik nu ringe ud med en udstikker (3 cm) eller brug et snapseglas med evt. lidt flormelis på, så marcipanen ikke sidder fast. Hvis du synes det er svært at få marcipanen af bordet kan du inden du ruller lige drysse med lidt flormelis. Jeg ruller i små stykker ad gangen og løsner marcipanen fra bordet med an kagespartel og vender marcipanen inden jeg stikker ringene ud. Så er de meget nemme at få af bordet. Bag nu bundene i ca. 4 minutters tid. Og lad dem køle helt af inden toppen vendes nu i smeltet CandyMelt (22 af hver farve) og sættes til side.


  
Kog vand, sukker, glukose og vanille uden låg til det har en temperatur på 117 grader. Det tog mig ca. 10 minutter at få den rette temperatur.


Pisk æggehviderne næsten stive med 2 spsk sukker. Hæld sukkermassen langsomt over i æggehvidemassen mens der bliver pisket. Jeg bruger min KitchenAid, som gør at det er super nemt, og hurtigt at lave. Pisk videre i ca. 8 minutter mens massen tyknes. Del nu marengsmassen i tre portioner og tilføj de ingredienserne til hindbærskum, lakridsskum. Kom massen i en sprøjtepose med den ønskede tyl. Jeg bruger en stor, rund tyl. Hvis din marengs er for varm kan du lægge posen i køleskab et øjeblik, men jeg synes nu den er fin at arbejde med, og skummet holder formen, når jeg sprøjter skummet på marcipanen. Sprøjt nu en passende mængde i cirkelmønster på hver marcipanbund og stil til side på bagepapiret.


Smelt nu CandyMelt nover vandbad eller i en chokoladesmelter. Lad det lige køle lidt af. Det skal kun lige være lunkent. Overtræk nu med CandyMelt et par stykker ad gangen og drys med dit pynt på flødebollen, inden CandyMelt smelter. Når du har overtrukket dem alle, hviler de i  ca. en halv times tid, så kan de komme i kagedåser og opbevares i køleskabet til de skal serveres. Tag dem ud et kvarters tid inden du serverer dem. Hvis der er nogle tilbage.


 
 

 

Opskriften er venligt udlånt af stinassmag.com